Vicepolitiinspektør Søren Frederiksen fra Fyns Politi siger: Fyns Politi vil gerne med de her sigtelser signalere, at vi tager sager som disse alvorligt, at vi efterforsker dem, og at vi går efter at få gerningspersonerne dømt. Vi håber også, at sigtelserne i den her sag kan være med til at afskrække andre unge fra at deltage i den her slags dybt forkastelige og strafbare handlinger.
Fokus på ”sladderprofiler”
Flere lokale medier har den seneste tid bragt fokus på ”sladder-profiler” på de sociale medier Instagram, Snapchat og Telegram, hvor primært unge mennesker bl.a. deler sladder, fotos og videoer med hinanden og af hinanden. Sladderen, fotos og videoer er i flere tilfælde strafbare, da de både viser voldelige overfald, afklædte personer, og krænker de forurettedes privatliv. Fyns Politi arbejder med den her type af kriminalitet blandt unge i flere spor. Der er både et efterforskningsspor, som har fokus på at finde og straffe gerningspersonerne og dem, der på den ene eller anden både bidrager ved fx at dele det ulovlige indhold. Der udover arbejder vi i et forebyggelsesspor, der har fokus på via kortlægning og dialog med de unge at forbygge og dæmme op for den her type af kriminalitet.Efter at omfanget af den her type kriminalitet er blevet bragt frem i lyset, har Fyns Politi sat gang i en kortlægning af sagområdet, og vi har taget initiativ til at sætte gang i en besøgsrunde, hvor vi kommer ud til de unge på skolerne i løbet af foråret. Her vil vi taler med de unge og fortælle om konsekvenserne af den her type af risikoadfærd, så vi forhåbentligt kan få dæmmet op for det, siger vpi. Søren Frederiksen
