Fyns Politi har lige nu fokus på tre ting:
- Det ene er at fange og straffe de personer, som er ansvarlige for de farlige og meget utryghedsskabende hændelser, der allerede har været.
- Det andet er at sikre trygheden og sikkerheden for de borgere, der bor og færdes i Odense.
- Og det tredje er at forhindre nye hændelser, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Michael Lichtenstein.
Vi forstår godt at den her situation kan opleves utrygt, og vi vil gerne forsikre borgerne om, at vi bruger alle tilgængelige værktøjer for at inddæmme den nuværende konflikt, herunder visitationszoner og skærpet strafzone, ligesom vores efterforskning har massivt fokus på individer, der kan knyttes til konflikten, fortsætter Michael Lichtenstein.Fyns Politi vil løbende - og når efterforskningen tillader det - melde ud vedrørende konflikten. Har man tips eller viden om ovenstående, som man ønsker at dele med politiet, kan man altid få fat i os på 114 eller tippe os via politi.dk.
