Fyns Politi ønsker hjælp til at identificere to personer mistænkt for røveri
Opdatering: De to mistænkte er blevet fundet og afhørt.
Gaderøveriet skete lørdag den 4. maj 2024 kl. 19.01, hvor forurettet havde aftalt at mødes med en køber til en mobiltelefon. Forurettede mødtes med to personer - A og B, som fik udleveret telefonen, hvorefter de gik fra stedet uden at betale for den. Da forurettet påtalte dette, vendte de sig rundt, hvorefter B holdt en kniv i retning af forurettet. Dernæst løb A og B fra stedet.
Røveriet skete ud for Sankt Hans Gade 24, 5000 Odense C. Fyns Politi har indhentet videoovervågning fra området. Her kan man se A og B gå forbi kort inden røveriet, hvorefter de i umiddelbar forlængelse af dette, ses løbe retur og igen passere kameraerne.
