Skip to main content
30. januar 2026

Fyns Politi opfordrer ejere af dyrehold til at holde øje med deres dyr

Dyrevelfærdsenheden ved Fyns Politi måtte for nylig rykke ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Af: Fyns Politi | Foto: Canva
Pressemeddelelse

Derfor kommer Fyns Politi nu med en opfordring til alle ejere af dyrehold: Udegående dyr skal have læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Pas på dyrene i kulden

Med de kolde temperaturer, vi oplever i øjeblikket, er det vigtigt at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives. Dette gælder året rundt.

Ved Fyns Politi har de i januar måned 2026 modtaget hele 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.