Alle fire tiltalte har siddet varetægtsfængslet
To af de fire tiltalte mænd har siddet varetægtsfængslet siden deres anholdelse umiddelbart efter det sidste sprængningsforsøg den 30. december 2023. De sidste to af de tiltalte blev anholdt hhv. den 9. september 2024 og den 1. oktober 2024 og har siddet varetægtsfængslet siden. Specialanklager ved Fyns Politi Daniel Dokkedahl siger:Det er en meget alvorlig sag, hvor mange menneskers liv har været bragt i alvorlig fare. Sagen har krævet en intensiv efterforskning, og det er på baggrund af dens resultater, at vi nu ser frem til at bringe sagen for retten.
