Skip to main content
23. april 2025

Genbrugsbutik fejrer 2-års fødselsdag med 50 % udsalg

Der er fest i luften på Bogensevej 62, når Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Odense fejrer 2-års fødselsdag i de nye lokaler de første tre dage af maj.

Af: Kræftens Bekæmpelse | Foto: Unsplash
Pressemeddelelse

Det er to år siden, at Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik i Odense overtog de mere end 1000m2 store butikslokaler på Bogensevej 62 år, hvor der tidligere lå en Fakta.

I over 10 år havde butikken ellers holdt til 300 meter længere nede af vejen i det nedlagte bibliotek i Næsby, men da lejemålet blevet opsagt, bød muligheden sig for at få mere plads og bedre parkeringsforhold.

3 dage med 50% rabat og gratis kaffe og kage

I anledningen af at butikken nu har ligget i de nye lokaler i to år, inviterer butikken til stor fødselsdagsfest med bl.a. 50 % rabat på alle varer torsdag d. 1. maj, fredag d. 2. maj og lørdag d. 3. maj.

Om lørdagen vil der desuden være kagemand og friskbrygget kaffe til de morgenfriske, så der er mange gode grunde til at lægge vejen forbi butikken og gøre et godt genbrugsfund.

Vi glæder os til at fejringen og håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og være med. Og ligger man inde med ting, som man ikke længere bruger, er man velkommen til at tage det med, så det kan få nyt liv og komme kræftsagen til gode, lyder det fra butikkens distriktschef, Merete Buchhave.

Datoer og åbningstider:

Torsdag d. 1. maj kl. 10.00-17.00
Fredag d. 2. maj kl. 10.00-17.00
Lørdag d. 3. maj kl. 10.00-13.00