Skip to main content
2. juni 2025

GSV er nomineret til “Safety Innovation Award” ved European Rental Awards 2025

GSV’s fokus på mennesker og arbejdssikkerhed skaber sikrer dem en plads blandt finalisterne til en europæisk sikkerhedspris.

Af: Andreas Hjort | Foto: GSV Materieludlejning

GSV Materieludlejning, en af Danmarks førende virksomheder inden for materieludlejning, er blevet nomineret til Safety Innovation Award ved dette års European Rental Awards. Prisen, som uddeles af International Rental News, anerkender nytænkning og ansvarlighed inden for sikkerhed i udlejningsbranchen.

Fokus på sikkerhed

Juryen bag nomineringen har lagt vægt på GSV’s målbare resultater og dedikerede fokus på sikkerhed. Særligt tre områder har været afgørende:

  • Generel forbedring af arbejdssikkerheden i hele organisationen
  • Innovativ brug af teknologi til risikominimering
  • 90 % reduktion i arbejdsulykker

I byggebranchen, hvor tunge maskiner og højt tempo er en naturlig del af hverdagen, har GSV valgt at sætte mennesket først. Netop derfor er virksomheden nu blandt finalisterne til denne pris, fordi sikre rammer for både medarbejdere og kunder er en grundsten i alt, hvad GSV foretager sig.

Prisuddelingen finder sted den 4. juni i Dublin.