Er vi mennesker overhovedet skabt til monogami? Hvornår krydser vi grænsen? Er det utroskab at kysse til en julefrokost? Eller bare at føle sig tiltrukket af en anden?, spørger Hanne – og netop de spørgsmål danner fundamentet for både sangen og den debat, hun håber at starte.
Når kærligheden ikke passer ind i reglerne
Single Soul fortæller historien om to mennesker, der prøver at lade være men ikke kan. Om en gnist, der bliver til flammer, og to sjæle, der smelter sammen, selvom de ikke burde. Teksten er bygget op af poetiske kontraster som “so forbidden and yet so right / there’ll be no love without a fight”, og hele sangen emmer af spændingen mellem lyst og skyld, begær og skam, frihed og forpligtelse. Den melodiske produktion og Hanne Lynges karakteristiske vokal trækker lytteren ind i et følelsesmæssigt rum, hvor det forkerte pludselig føles meget rigtigt – og hvor intet er sort/hvidt.En ærlig stemme med noget på hjerte
Hanne Lynge har altid skrevet personligt og kompromisløst. Hun står selv bag både tekst og melodi og udgiver uafhængigt – og med Single Soul sætter hun endnu en gang ord på de samtaler, vi sjældent tør tage. Ikke for at romantisere utroskab, men for at fremprovokere den ærlighed, der måske kan forebygge det:Utroskab har skilt mange par ad, men det har også bragt nogle tættere sammen. Hvis vi tør tale om længsler og grænser, før vi står midt i kaosset, kan vi måske undgå det – eller i det mindste finde hinanden på et dybere plan, siger Hanne.Samtidig lancerer hun en række videoer med “spørgsmål til aftenkaffen” på Instagram, Facebook og TikTok – små hverdagsspørgsmål, der åbner for de store samtaler i parforholdet. Single Soul er mere end bare en sang. Det er en musikalsk og menneskelig kommentar til et samfund, hvor kærligheden ofte skal passe ind i snævre rammer. Hanne Lynge river i de rammer – og gør det med varme, musikalitet og mod.
