Med sin røde murstensfacade og karakteristiske buede vinduer har Store Gråbrødrestræde 19 været en del af gadebilledet i Odense siden 1897. Nu får den centralt beliggende ejendom ny ejer i form af et lokalt ejendomsselskab.
Ejendommen har gennem årene skiftet karakter, idet de forhenværende erhvervsarealer på 1., 2. og 3. sal i perioden 2014-2019 blev konverteret til boliger. Ejendommen rummer således i dag seks moderniserede og velindrettet boliglejemål.
Hele erhvervsarealet er udlejet til den populære franske bistro Kok & Vin, der har til huse i ejendommens stueetage og kælder med restaurant ud mod gadeplan.
Handlen er formidlet af Colliers Fyn ved Mathias Grønning og Mads Mehl Mortensen. Kombinationen af bolig og erhverv samt den top centrale placering i Odense var ifølge Mathias Grønning med til at tiltrække flere potentielle købere.
I et marked præget af både geopolitisk og finansiel usikkerhed oplever vi, at ejendomme med en god sammensætning af bolig og erhverv kan være særligt interessante for investorer. Det skyldes blandt andet muligheden for at handle til et gennemsnitligt højere samlet afkast, samt erhvervsdelens bidrag til ejendommens samlede driftsøkonomi.
Samtidig giver boligdelen en mere diversificeret indtægtsprofil og i dette tilfælde hvor der er tale om en velholdt ejendom med nyere boliglejemål, så vil efterspørgslen alt andet lige være ganske glimrende” uddyber Mathias Grønning.
