Forrygende travlt
Det er den uheldige skiften mellem tø- og frost tilsat solide mængder regn, som har gjort denne vinter ekstra hård ved asfalten. De store mængder vand har også betydet, at vejkassen - som er det grundlag asfalten lægges på - mange steder er våd, og det er dårligt nyt for vejen, fordi den bliver slået i stykker, når der er svage punkter. Funktionsleder for vejdrift i Odense Kommune, Heine Risom, forklarer, at lapninger på vejen ikke er en permanent løsning, men en midlertidig. Samtidig arbejder asfaltfirmaerne på højtryk, og det giver udfordringer med arbejdskraft.Lappede huller er ikke rare at køre over, men det er trods alt bedre end et hul. Der er masser af huller i vejene over hele Danmark, og det kan mærkes, fordi der er kamp om at få folk til at lave arbejdet. Der er ikke uanede mængder af entreprenører, og de kan køre i døgndrift, men deres medarbejdere er jo forståeligt nok også nødt til at holde fri på et tidspunkt. Derfor er der ikke flere ressourcer at sætte ind lige nu, forklarer han.
