Skip to main content
6. februar 2024

Human Engage byder velkommen til ny IT-praktikant

Human Engage har fået glæden af en ny praktikant, som skal hjælpe dem med IT-udfordringer og frontend udvikling.

Af: Isabella Ravn | Foto: Unsplash

Konsulentvirksomheden Human Engage har for nyligt taget imod en ny kollega. I 13 uger får de nemlig glæde af praktikanten Christian, der skal hjælpe dem med opgaver inden for frontend-udvikling, udvikling af PowerBI-løsninger og generelle driftsopgaver.

Christian har alsidige IT-kompetencer, der både stammer fra kurser, AspIT, tre år i IT-branchen og en masse autodidakt læring. Så hans praktikforløb vil uden tvivl tilføre en masse værdi til Human Engage.

Hos Human Engage hjælper de virksomheder ved at foretager undersøgelser, der giver vigtige indsigter til positiv forandring og udvikling. De er eksperter i at designe og håndtere både store og små undersøgelser, der kan omsættes til konkrete værktøjer, indsatser og handlinger.

Læs mere om Human Engage på deres hjemmeside eller følg dem på LinkedIn.

Inkluderende og givende arbejdsmiljø

På LinkedIn skriver Human Engage følgende om det nye samarbejde med Christian:

Der er ingen tvivl om, at Christian kommer med passion for IT, og han har allerede god erfaring og bred viden indenfor opsætning og programmering. Vi er sikre på, at Christian både kommer til at lære en masse nyt, men også, at vi kommer til at lære af ham: Udover at bringe sine stærke faglige kompetencer med sig, har Christian nemlig også følge af en autismediagnose, som vi fokuserer på at have god plads til på arbejdspladsen.

Vi er begejstrede for at have Christian om bord, og vi ser frem til at skabe et produktivt, inkluderende og givende arbejdsmiljø sammen. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at arrangere et møde for at lære Christian og vores team bedre at kende, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Foto: Human Engage