Skip to main content
23. marts 2023

Iværksættervirksomhed modtager millioninvestering

Wolfpack, der står bag en app til udlægshåndtering, kan nu sætte fart på udvikling og udbredelse med et millionbeløb i ryggen.

Af: Isabella Ravn | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Har du hørt om Wolfpack? Hvis ikke, så kommer du nok snart til det! Virksomheden, der står bag en app til udlægshåndtering, kan nu sætte fart på udvikling og udbredelse med et millionbeløb i ryggen.

Auuuuuh! Sådan lyder det lige nu hos ulvene bag Wolfpack, efter at en millioninvestering er rullet ind på kontoen – bare 29 dage efter, at deres app er kommet ud på markedet.

Den distinkte hylen er gjort til virksomhedens varemærke, og tager du en tur ind på deres hjemmeside, falder du over den ene sjove ulvereference efter den anden.

Men ulvene hyler ikke bare for sjov, for deres nytænkende regnskabsapp er dybt seriøs og skal gøre op med det ofte bøvlede og dyre firmakort. Derfor har de udviklet et digitalt system, hvor medarbejdere kan lægge ud med egne penge og indsende kvittering, hvorefter lederen godkender manuelt eller automatisk og pengene tilbagebetales – hurtigt og nemt.

CEO med flere virksomheder i bagagen

Manden bag virksomheden hedder Werner Valeur, og ham er du muligvis stødt på før. Han har tidligere haft stor succes med regnskabsprogrammet Billy, og hans CV gemmer på intet mindre end ti stiftede selskaber indenfor regnskab, fintech, administration og livsstil. Heraf er seks af dem solgt igen til stor profit.

Nu har stjerne-iværksætteren kastet sig over Wolfpack, som skal være den nye, digitale erstatning for firmakortet. Og de har haft vind i sejlene, for indenfor et år er startup-virksomheden gået fra bare at være en god idé til at være et fuldendt og velfungerende produkt, som ikke bare omfatter app’en, men også en hjemmeside, bogholdere og et administrationspanel. For ikke at nævne den nylige investering af den helt store slags.

Fire kontoret over hele landet

I dag består ulve-teamet af 11 kloge hoveder, som sidder i hele Danmark med fysiske kontorer i både Randers, Holte, København og Odense. Faktisk er virksomheden og den smarte app blevet opbygget og skudt afsted næsten udelukkende ud fra fjernarbejde på tværs af landet.

Og netop den geografiske spredning har vist sig gavnlig for Wolfpack og har medvirket til deres hastige udvikling:

“Det kræver ufatteligt meget feedback fra nuværende og potentielle kunder at opbygge et produkt som Wolfpack. Derfor er det vigtigt for os at være i kontakt med specielt små lokale erhverv, som normalt er svære at nå med ét stort kontor. Vi ser det derfor som en fordel, at vi er fordelt ud i landet” fortæller COO, Oskar Holm Klæbel, der selv har base i Odense.

Den nye millioninvestering skal bruges til at ansætte endnu flere skarpe flokmedlemmer, og så skal de nuværende og kommende kunder forkæles med forbedringer og nye funktioner. Med ekstra penge på lommen kan der nemlig komme turbo på udviklingen af både app’en, kundeservice og markedsføringen.

Overskuelig løsning for alle

Wolfpack er udviklet til både de mindste virksomheder og dem med flere tusinde ansatte. De tilbyder forskellige prispakker alt efter virksomhedens udlægsforbrug, og chefen har hele tiden fuld kontrol og overblik over udgifterne. Når det er tid til at gennemse regnskabet, kan dataene desuden enten downloades eller overføres direkte til jeres regnskabsprogram.

Smart, ikke? Følg med i virksomhedens spændende udvikling på deres LinkedIn.