Skip to main content
18. juni 2024

BDO Odense søger Regnskabsmedarbejder med digitalt mindset

Som en del af BSO-afdelingen får du hos BDO Odense muligheden for at servicere deres kunder med skræddersyede løsninger inden for alle aspekter af økonomistyring.

Af: Andreas Hjort | Foto:

De sidste par måneder har du haft fornøjelsen af at have din daglige gang hos BDO i Odense på den centrale beliggenhed på hjørnet af Vesterbro og Fælledvej. Lige fra dag et har du følt dig godt taget imod af dine over 95 kolleger, og du kan mærke, at formålet, at ” være mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme”, er mere end bare et udtryk. Der bliver taget højde for dine karrieredrømme, og allerede nu har du fået opfyldt dit ønske om at få ansvar for egne kunder, som du i den grad glæder dig til at hjælpe med forskellige finansielle opgaver.

BDO er et af landets største rådgivnings- og revisionsfirmaer. Vi oplever stor vækst og efterspørgsel på vores ydelser – herunder bogføring, løn og rapportering for vores kunder. Derfor søger vi nye kolleger til vores Business Services & Outsourcing-afdeling (BSO) på vores kontor i Odense.

Kontoret huser 95 gode kolleger, der er fordelt på flere afdelinger som Privat- og Offentlig revision, Skat & Moms, Advisory samt Business Services & Outsourcing. Du bliver en del af et miljø, hvor der er rig mulighed for at være social både i og uden for arbejdstiden, hvad end det er til den faste sommerfest og julefrokost eller til diverse andre sociale arrangementer året rundt på tværs af afdelingerne.

Har du erfaring med bogføring, løn og rapportering? Og har du et digitalt mindset? Så har vi måske lige jobbet til dig.

Jobbet hos BDO

Som en del af vores BSO-afdeling får du muligheden for at servicere vores kunder med skræddersyede løsninger inden for alle aspekter af økonomistyring. Vores fokus strækker sig fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering, hvor du vil spille en central rolle.

I rollen som BSO-medarbejder bliver du en del af et dynamisk team, hvor samarbejde og kundeservice er i fokus. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger både på kontoret og ude hos vores kunder, hvilket betyder, at din arbejdsdag kan være meget varierende.

Du vil være ansvarlig for en bred vifte af finansielle opgaver, herunder finansbogføring, debitor- og kreditorstyring samt månedsafslutning.

Din indsats vil bidrage til at sikre, at vores regnskabsmæssige processer fungerer effektivt, og at vores kunder modtager den bedst mulige service.

Er du klar til at blive en del af vores dedikerede team og bidrage til vores fortsatte succes?

Den traditionelle ønskeliste

Vi forventer ikke, at du kan sætte hak ved samtlige punkter, men at du kan genkende nogle af dem i dig selv, og du har en interesse og evne til at tillære de øvrige.

  • Flair for IT; herunder specifikt digitale værktøjer til bogføringen
  • Flere års erfaring med bogføring, debitorer, kreditorer, moms osv.
  • Erfaring med økonomisystemer, bl.a. e-conomic
  • Erfaren bruger af Excel
  • Trives i konsulentrollen, og er glad for at kommunikere med kunder

Vi tilbyder

Bliv en del af vores organisation, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling er i fokus. Gennem vores uddannelsescenter, BDO Academy, får du mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi tilbyder et uformelt samarbejdsmiljø, hvor du har stor indflydelse på og ansvar for dine opgaver både på kort og lang sigt. Hos os kan du forvente fleksibilitet, personligt ansvar samt en række attraktive medarbejdergoder.

Lad os høre fra dig

Drop den formelle ansøgning og send os i stedet dit CV. Vi behandler CV’erne løbende.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kirstine Svenningsen på +4541962432 eller kisve@bdo.dk.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Information
AdresseFælledvej 1, 5000 Odense
KontaktpersonKirstine Svenningsen på +4541962432 eller kisve@bdo.dk
AnsættelsesdatoSnarest muligt