Dette er en fuldtidsstilling i Odense SØ. Drømmer du om et arbejdsliv i butik, hvor du laver mere end bare at sælge et produkt?
Hos Danmarks største familieejede optikerkæde, Specsavers – som for øvrigt også er kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2024 – får du ikke kun en solid ballast inden for salg. Her hjælper du mennesker med at se livet – hver dag.
Du får meget mere end bare et almindeligt salgsjob. Kunderne kan for eksempel komme med alvorlige øjenproblemer, så jeg lærer rigtig meget om øjensundhed. Det er meget spændende at få en specialiseret viden.
– Emilie, færdiguddannet elev og snart salgsassistent
Få et skræddersyet elevforløb
”Jeg har selv haft briller hele livet, men derudover virkede butikken bare så rar og behagelig at komme i. Jeg sendte en ansøgning, blev kaldt til samtale, og nu er jeg endelig færdiguddannet.”
– Emilie
Som salgselev hos Specsavers kan du se frem til et forløb, hvor du hurtigt får ansvar i butikken. Samtidig tilbyder Specsavers som de eneste i branchen en skræddersyet salgsuddannelse fordelt over 8 uger på IBC Kolding. På den måde klæder Specsavers dig på til at yde den bedste service i butikken.
Jeg havde den bedste lærer, jeg nogensinde har haft. Jeg fik støtte hele vejen frem til min fagprøve. Desuden mødtes jeg med Specsavers-elever fra hele landet, så i dag har jeg et kæmpe netværk.
– Emilie
Se dine kunder i øjnene – bogstaveligt talt
Når du starter som elev, står dine nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Du vil opleve hurtigt at få ansvar, men Specsavers er med dig hele vejen, så du lærer lidt efter lidt.
”I teamet er vi meget sociale og kan være ærlige omkring vores liv og arbejde. Det er tilladt at fejle, og jeg har det sjovt hver dag, mens jeg lærer. Pludselig er klokken fem, og så skal vi lukke.”
– Emilie
Din hverdag vil blandt andet gå med at:
Ordne praktiske opgaver, for eksempel at sætte stel op og trimme butikken.
Rådgive kunderne om valg af briller eller kontaktlinser, der passer til netop dem.
Lave sundhedstjek og få et indblik i øjensundhed – du opbygger selvfølgelig din viden over tid.
Udvikling? Gå til Specsavers
Som elev hos Specsavers er din rejse kun lige begyndt. Du kan blandt andet blive salgsassistent – som er Emilies plan – men du kan for eksempel også læse videre til optiker, blive optical dispenser, butikschef eller partner. Der findes lige så mange karriereveje, som der findes mennesker, og på Specsavers' hovedkontor støtter Specsavers altid op om din videre udvikling.
”Jeg er en helt anden person, end da jeg startede. Jeg har udviklet mig rigtig meget i den personlige samtale med kunderne og lært meget mere udover salg, end hvad jeg troede.”
– Emilie
Hvad kræver det at blive elev?
Du er godt på vej, hvis du har lyst til at gøre en forskel for andre og levere en god kundeoplevelse. Samtidig har du lyst til at udvikle dig, både fagligt men også personligt i samtalen med Specsavers' kunder. Du skal have fejret din eksamen på en af de her uddannelser:
- EUX og HHX: Direkte adgang til elevpladsen.
- STX, HF og HTX-elever: Tag et supplerende 5-ugers EUD-S forløb med fagretning detail.
- EUD og HG-elever: Med adgang til specialet.
Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning.
Er du blevet nysgerrig?
Så send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dine eksamensbeviser. Har du ikke dem endnu, så vedlæg dine standpunktskarakterer. Hvis du har modtaget merit for dele af adgangskravene, skal du også vedlægge dem.
Specsavers glæder sig til at byde dig velkommen!