Kan du lide at undervise og udvikle andre mennesker, og har du en stærk skydefaglig baggrund? Som civil skydeleder i Politi indgår du i gruppen af skydeinstruktører og -ledere, hvor din hovedopgave bliver at uddanne og undervise Politis operative medarbejdere i skydning med Politis tjenestevåben.
Endvidere skal du indgå som skydebanesagkyndig, hvor du skal beskæftige dig med godkendelse af skydebaner.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Uddannelse og undervisning i brug af Politis tjenestevåben, som udgangspunkt som skydeleder og på sigt som skydeinstruktør.
- Godkendelse af faste og midlertidige skydebaneanlæg.
- Administrativt arbejde og skriftlig dokumentation af udført arbejde i Politis systemer.
- Løse ad hoc-opgaver, som løbende kommer i tilknytning til stillingen.
Om dig
Politi søger en profil med solid faglighed og erfaring inden for uddannelse og instruktion i brug af skydevåben.
Du skal:
- Have en relevant uddannelse enten fra forsvaret eller det civile, så du kan gennemføre skydeinstruktøruddannelsen i Politi.
- Have relevant erfaring fra forsvaret eller det civile.
- Have erfaring med planlægning og gennemførelse af skydeuddannelse.
- Arbejde struktureret og helhedsorienteret.
- Kommunikere sikkert og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
Det vil være en fordel, hvis du:
- Har kendskab til eller erfaring med godkendelse af skydebaner.
Udvikling
Politi forventer, at du udvikler dig, og Politi giver dig mulighederne, for eksempel gennem:
- Kurser og uddannelse (internt eller eksternt), herunder:
- Skydeinstruktørkursus
- Skydebanesagkyndigkursus
- Sidemandsoplæring.
- Læring gennem opgaver og ansvar.
Organisering
Du refererer til sektionslederen for Operativ Planlægning og Uddannelse (OPU).
Sektionen er en del af afdelingen Vagtcentralen, som omfatter Vagtcentralen, Operativ Planlægning og Uddannelse samt Indsatsledersektionen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig midlertidig ansættelse, gældende fra ansættelsestidspunktet.
Du bliver ansat på individuelle vilkår. Startlønnen for stillingen er 398.000 kr. årligt. Dertil kommer pensionsbidrag på 15 procent.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse.
Som ansat i Politi er man omfattet af statens arbejdstidsaftale.
Du skal kunne godkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du bliver stationeret i Fyns Politi med foreløbig tjeneste i OPU, Odense Politigård.
Stillingen ønskes besat efter aftale.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Ehm Christensen på mobil 22782047 eller mail ech002@politi.dk.
Ansøgningsfrist: søndag, 18. oktober 2026.
Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 45.
Politi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.