Syddansk Universitet søger en data scientist med stor erfaring i at udføre sundhedsøkonomiske analyser ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Der er tale om en 2-årig ansættelse. Stillingen udgør 75% (27,75 timer per uge).
Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) er Nordens største center for sundhedsøkonomisk forskning og undervisning. DaCHE bygger på mere end 25 års erfaring med at designe og gennemføre sundhedsøkonomiske forskningsprojekter og analyser med stærk faglig forankring og høj samfundsrelevans. Centret har en stærk international profil, og centret samarbejder tæt med både kliniske forskningsmiljøer og sundhedspolitiske myndigheder.
Dansk Center for Sundhedsøkonomi består af cirka 40 forskere, data scientists og data managers, der arbejder for at skabe innovativ forskning og stærk evidens, som kan understøtte styring og prioritering i sundhedsvæsenet. Centerets forskning spænder bredt og omfatter blandt andet analyser af sundhedsrelateret adfærd, præferencer og incitamenter, evaluering af nye sundhedspolitiske initiativer samt sundhedsøkonomiske vurderinger af nye interventioner.
Centret er meget empirisk drevet og anvender en bred vifte af metoder, herunder registerbaserede analyser, spørgeskemaundersøgelser, økonomiske evalueringer og præferencemålinger. Centret arbejder ofte med store og komplekse datasæt, der kombinerer register- og spørgeskemadata, og der lægges stor vægt på metodisk kvalitet og samfundsmæssig relevans.
AnsvarsområderBehandle store datamængder og foretage opdateringer.
Designe spørgeskemaer.
Ansvarlig for at linke data og udføre økonometriske analyser.
Foretage økonometriske analyser med henblik på at afdække kausale forhold.
Udarbejdelse af statistiske analyser.
Samarbejde med forskere, klinikere og myndigheder om forskningsprojekter med sundhedspolitisk relevans.
Har en relevant kandidatgrad inden for økonomi, sundhedsøkonomi, data science, statistik, matematik, folkesundhedsvidenskab eller et beslægtet fagområde. En ph.d.-grad vil være en fordel, men er ikke et krav.
Har erfaring med forskningsresultater og kan understøtte forskere i forbindelse med publicering af forskningsresultater i anerkendte fagfællebedømte tidsskrifter.
Der vil blive lagt vægt på kendskab til og erfaring med økonometriske analyser af registerdata.
Der vil endvidere blive lagt vægt på erfaring med design af spørgeskemaer.
Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte professor Dorte Gyrd-Hansen, dgh@sdu.dk.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfristen er den 8. november 2026 kl. 23:59.
Ansættelse finder sted pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkårTjenestestedet er Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Ansøgere har ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Syddansk Universitet indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Interesserede ansøgere skal sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må maksimalt fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning kan findes her.
Om Det Sundhedsvidenskabelige FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet er et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter. Med ni institutter, forskning i international topklasse og et bredt udvalg af sundhedsuddannelser bidrager fakultetet til at udvikle fremtidens viden, behandling og sundhedsvæsen.
En medarbejder på SUND bliver en del af et ambitiøst og tværfagligt miljø præget af høj faglighed, stærke samarbejder og gode muligheder for udvikling. Fakultetet har aktiviteter i Odense, Esbjerg og København. I Esbjerg og København danner stærke faglige miljøer ramme om forskning og uddannelse, mens fakultetets moderne fakultetsbygning i Odense samler forskning, uddannelse og administration under ét tag og er direkte forbundet med Odense Universitetshospital.
Mere information om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan findes her.
Om SDUSyddansk Universitet er sat i verden for at skabe værdi for og med samfundet. Uanset om Syddansk Universitets bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal universitetet gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Det gør universitetet ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at Syddansk Universitet fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal universitetet sikre konstant høj kvalitet i alle aktiviteter – det kan kun ske med de rette mennesker. Det er Syddansk Universitets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for universitetets succes.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.