Forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi (EBB), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet søger en dataanalytiker til en 3-årig fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Syddansk Universitet søger en kandidat med stærke kvantitative kompetencer, eksempelvis en biostatistiker, en data scientist med erfaring inden for sundhedsdata eller en epidemiolog med dokumenteret erfaring inden for dataanalyse og statistik.
Om stillingenDen kommende dataanalytiker bliver en del af et tværfagligt forskningsmiljø, som består af epidemiologer, genetikere, klinikere, matematikere, biostatistikere og databaseansvarlige. Stillingen indebærer arbejde med datadrevne analyser i epidemiologiske forskningsprojekter, hvor dataanalytikeren får en central rolle i håndteringen og analysen af komplekse sundhedsdata.
AnsvarsområderStrukturering og kvalitetssikring af store sundhedsrelaterede datasæt
Udvikling af scripts og analyseflows med fokus på reproducerbarhed, transparens og dokumentation
Statistiske analyser af epidemiologiske data
Bidrage til koordinering, kvalitetssikring og administrativ understøttelse af forskningsprojekter, herunder udarbejdelse af materiale til rapporter, præsentationer og publikationer
Administrativ og teknisk understøttelse af forskningsaktiviteter i samarbejde med forskere og øvrige samarbejdspartnere på tværs af fagområder
Det forventes, at dataanalytikeren:
Har en relevant kandidatgrad inden for Health Data Science, biostatistik, epidemiologi eller et beslægtet fagområde
Har erfaring med analyse af store sundheds- eller registerdatasæt
Har erfaring med ét eller flere af følgende værktøjer: STATA, SPSS, R og/eller Python
Har erfaring med datamanagement og scriptbaseret analyse
Behersker engelsk flydende i både skrift og tale
Trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø og er en stærk holdspiller
EBB forsker i menneskelig udvikling, sygdom og aldring samt sammenhængene mellem disse områder. Forskningen bygger på tværfaglige tilgange, der kombinerer metoder fra epidemiologi, genetik, statistik, bioinformatik og demografi.
Forskningsmiljøet er internationalt orienteret og kendetegnet ved høj faglig kvalitet, stærkt samarbejde og adgang til unikke danske registre og sundhedsdata.
Om Det Sundhedsvidenskabelige FakultetDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet er et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter. Med ni institutter, forskning i international topklasse og et bredt udvalg af sundhedsuddannelser bidrager fakultetet til at udvikle fremtidens viden, behandling og sundhedsvæsen.
Som medarbejder på SUND bliver man en del af et ambitiøst og tværfagligt miljø præget af høj faglighed, stærke samarbejder og gode muligheder for udvikling. Fakultetet har aktiviteter i Odense, Esbjerg og København. I Esbjerg og København danner stærke faglige miljøer ramme om forskning og uddannelse, mens fakultetets moderne fakultetsbygning i Odense samler forskning, uddannelse og administration under ét tag og er direkte forbundet med Odense Universitetshospital.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Løn og ansættelsesvilkårTjenestestedet er Forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Ansøgere har ret til information om startløn og lønspænd for stillingen, og disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Syddansk Universitet indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Interesserede ansøgere skal sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må maksimalt fylde 5 Mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
KontaktpersonFor yderligere oplysninger om stillingen kan følgende kontaktes:
Professor Kaare Christensen, mailadresse: kchristensen@health.sdu.dk eller tlf. nr.: +4565503049.
AnsøgningAnsøgningsfristen er den 13. november 2026 kl. 23.59.
Ansøgningen sker via Syddansk Universitets ansøgningsportal.
Ansøgningen skal indeholde:
Motiveret ansøgning
Detaljeret CV
Eksamensbeviser
Beskrivelse af øvrige kvalifikationer med relevans for stillingen
Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive vurderet.
Om Syddansk UniversitetSyddansk Universitet er sat i verden for at skabe værdi for og med samfundet. Uanset om universitetets bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal universitetet gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid.
Dette gøres ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at Syddansk Universitet fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal universitetet sikre konstant høj kvalitet i alle aktiviteter – dette kan kun opnås med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for universitetets succes.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.