Bliv frivillig rådgivende mentor i LIV – hjælp børn og unge på Fyn til bedre trivsel! I Projekt Med i LIVet er der nu en unik mulighed for at blive rådgivende mentor og hjælpe børn, unge og familier, der står i en svær livssituation.
LIV i Trivsel søger engagerede rådgivende mentorer til at være en støtte for børn og unge i alderen 6-17 år og deres familier.
Som rådgivende mentor bruger du dine faglige kompetencer til at styrke flere forskellige familier gennem samtaler og aktiviteter, der støtter deres mentale sundhed og trivsel. LIV i Trivsel arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, der favner de bio-psyko-sociale aspekter af familiens udfordringer, og sammen skaber LIV i Trivsel forløb, der fremmer trivsel og mental sundhed for hele familien. LIV i Trivsel søger i denne rolle fagprofessionelle med terapeutisk baggrund, blandt andet:
- Psykologer
- Familierådgivere
- Socialrådgivere
- Psykoterapeuter
- Kost- og/eller motionsvejledere
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
ELLER studerende på en af ovenstående uddannelser.
ELLER fagprofessionelle med en anden relevant faglig baggrund (LIV i Trivsel er åbne).
OG som brænder for at gøre en forskel.
Som rådgivende mentor får du stillet LIV i Trivsels lokaler på Sverigesgade 5, 5000 Odense C til rådighed.
Hvad får du som mentor?At være frivillig i LIV kommer med mange fordele. LIV i Trivsel værner om en positiv og støttende frivillig kultur, hvor du både kan styrke dine faglige kompetencer og udvikle dig personligt. Som frivillig hos LIV i Trivsel får du blandt andet:
- Muligheden for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier.
- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab.
- Grundig oplæring og løbende støtte i mentorrollen.
- Erfaring med rådgivning og guf til CV'et.
Som mentor kan du afsætte 3-6 timer om ugen i op til et halvt år for at støtte familierne. Herudover skal du være over 18 år, fremvise ren børne- og straffeattest og kunne tale og skrive på dansk.
Du skal være motiveret for at engagere dig i rollen, fordi du brænder for at hjælpe børn og unge, der har brug for støtte i en periode, for at komme godt videre.
Er du klar til at gøre en forskel?Som rådgivende mentor får du en fleksibel og meningsfuld rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaven og bidrage til at skabe arrangementer og aktiviteter, der styrker både familiernes trivsel og samarbejdet blandt de frivillige.
Læs mere om mulighederne som mentor i LIV og ansøgningsprocessen.
Er du ikke selv interesseret, men kender du nogen, der kunne være?Har du ikke selv mulighed for at dedikere dig til rollen som frivillig i LIV, kender du måske den helt rette. Del gerne opslaget med dine netværk og hjælp LIV i Trivsel med at finde de rette mentorer på Fyn.
LIV i Trivsel søger også brobyggende mentorer, som ikke kræver nogen specifik faglig baggrund.
Om LIVForeningen LIViTrivsel, kaldet LIV, arbejder for at fremme mental sundhed og trivsel for børn og unge. Sidste år har foreningen modtaget midler fra Social og Boligstyrelsen til projektet Med i LIVet.
LIV i Trivsels mål er tydeligt: LIV i Trivsel er dedikeret til at hjælpe børn, unge og deres familier med at skabe varige positive forandringer i hverdagen og styrke deres plads i fællesskabet.
LIV i Trivsel tilbyder dig, som ønsker at være frivillig mentor i projekt Med i LIVet, en enestående mulighed for at gøre en forskel for børn og familier på Fyn, der står i en svær livssituation. Gennem meningsfuldt og nærværende arbejde bliver du en vigtig støtteperson, der hjælper familier med at håndtere udfordringer og hjælper børn og unge med at deltage i sunde fællesskaber. Som frivillig bliver du samtidig en del af et fagligt og socialt engageret fællesskab, der arbejder for at skabe positive forandringer for børn, unge og familier.