Skip to main content
23. maj 2024

Fjernvarme Fyn søger en HR-chef

Hos Fjernvarme Fyn er de på udkig efter en HR-chef, der kan tage initiativ til at nytænke og beskrive HR-afdelingens opgaver og systemer. Lyder det som noget for dig? Du kan se hele deres stillingsopslag herunder:

Fjernvarme Fyn er en veldrevet virksomhed, der leverer godt på alle relevante driftsparametre.

Samtidigt arbejder ledere og medarbejdere på at udvikle og tilpasse organisationen, så den også fremadrettet er i stand til at bidrage til den grønne omstilling, sikre  en økonomi så der er plads til teknologisk udvikling, medarbejdertrivsel og være en attraktiv virksomhed, som nye medarbejdere gerne søger hen mod.

Virksomheden er på en udviklingsrejse for at geare sig til den grønne omstilling. At nå målet om klimaneutralitet er en stor udfordring, og derfor bliver HR en central nøglespiller og ambassadør for at tiltrække og udvikle de rette medarbejdere. Herunder også at udvikle sit omdømme som attraktiv arbejdsplads.

Den nye HR-chefs aktuelle opgaver og succeskriterier:

  • Tage initiativ til at nytænke og beskrive HR-afdelingens opgaver og systemer, så de understøtter virksomhedens strategiske udviklingsindsatser.
  • Etablere sig som leder og teamplayer i chefgruppen. Den nye chef skal i chefgruppen og hos direktionen positionere sig som en kompetent, proaktiv og helhedsorienteret leder, der evner at bygge bro mellem afdelingerne og opad i organisationen.
  • Etablere sig som leder for personalet i HR-afdelingen. Den nye chef skal have skabt tillid til, at hun/han har blik for at sætte de overordnede ledelsesmæssige rammer og retning for afdelingen.
  • Have lært afdelingens medarbejdere at kende og de krav og forventninger, som virksomheden stiller til dem/afdelingen, således at de hver især og som HR-afdeling kan lykkes med deres opgaver.
  • Have etableret et tæt og tillidsfuldt samarbejde med TR repræsentanter.
  • Have dannet sig et overblik over virksomhedens strategiske indsatser, værdier, overenskomster, personalepolitikker og samarbejdsfora, således at virksomhedens DNA kommer under huden.
  • Skabe sig et overblik over drift, systemer og forretningsgange i HR og som fundament til at træffe beslutninger om optimering og/eller udvikling af afdelingen og samspillet med hele virksomheden.

Erfaring og uddannelse:

  • Fagligt relevant videregående uddannelse. Det kan fx være inden for HR eller organisation.
  • Gerne erfaring fra en større organisation inden for drift og udvikling.
  • Lederuddannelse er ikke et krav, men vil være en fordel. Du skal dog være klar til at dygtiggøre dig som leder.

Du har tidligere medvirket til:

  • At skabe personalepolitikker, som understøtter virksom­hedens strategiske udvikling.
  • Udviklet HR-systemer, som anvendes i praksis.
  • Udviklet og implementeret større organisatoriske forandringer.

Yderligere oplysninger om stillingen fås i det uddybende notat

Kontakt også gerne konfidentielt konsulent Jesper Lund på tlf. 4045 3435 eller mail: jesper.lund@mercuriurval.com

Ansøgningsfrist den 10. juni 2024 kl. 10.00.

Ansøgning og CV uploades hos Mercuri Urval via søgefeltet i annoncen.

Der afholdes samtaler på stillingen hhv. den 18. og 24. juni.

Information
AdresseHavnegade 120, 5000 Odense C
KontaktpersonKonsulent Jesper Lund tlf. 40 45 34 35 eller mail: jesper.lund@mercuriurval.com
Ansøgningsfrist10/06/2024
AnsættelsesdatoSnarest muligt