Skip to main content
23. januar 2024

Fjernvarme Fyn søger en kraftværkskemiker

Brænder du for kraftværkskemi? Har du bagagen fuld af erfaring? Og vil du fortsætte din karriere hos en virksomhed med fuld fart på den grønne omstilling?Så er du måske Fjernvarme Fyns nye medarbejder. Læs deres stillingsopslag herunder.

Brænder du for kraftværkskemi? Har du bagagen fuld af erfaring? Og vil du fortsætte din karriere hos en virksomhed med fuld fart på den grønne omstilling?

Så er det måske dig, de har brug for hos Fjernvarme Fyn. De arbejder nemlig med mange store og spændende projekter. Og deres mål er en CO2-neutral produktion i 2030 samtidig med, at social ansvarlighed står højt i vdees værdisæt.

Og nu søger de en kraftværkskemiker, gerne med erfaring, til deres projektafdeling indenfor maskinteknik, Plan & Projekt M, da deres nuværende medarbejder har valgt at søge nye udfordringer.

Om stillingen:

Du får en spændende hverdag med især udvikling af projekter og driftsrelaterede opgaver. Her kan de fremhæve:

  • Projektledelse, driftssupport og optimering
  • Kraftværkskemi – fokus på rent vand, forbrænding, røggasrens og spildevand
  • Uorganisk kemi og kemiske enhedsoperationer
  • Support til eget laboratorium
  • Miljørelaterede opgaver
  • Du bliver også involveret i deres fortsatte arbejde med CCS, Carbon, Capture and Storage. Det bliver et af deres helt store fokusområder i de kommende år.

Dine opgaver skal løses i organiseret samspil med resten af virksomheden, som rummer mere end 320 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på mange fagområder. Og du får mange spændende snitflader både eksternt samt internt i virksomheden. Det gælder blandt andet til de afdelinger, som arbejder med miljø, med indkøb og med produktion.

Deres forventninger til dig:

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som kvalificerer dig til disse opgaver. Det kunne være som kemiingeniør, Cand.scient. i kemi eller lignende. Og så har du gerne minimum 5 års relevant erfaring, for eksempel med vand- og kraftværkskemi.

Du kan naturligvis sætte dig ind i komplekst stof. Og du er i stand til at kommunikere komplekse problemstillinger.

Som person er du engageret og udstyret med gode samarbejdsevner. Derfor kan du også begå dig i netværk, hvor den vigtige viden hentes både internt og eksternt.

Du tilbydes:

Du kan glæde dig til at blive en del af en virksomhed, som står i centrum af samfundets omstilling mod en bæredygtig fremtid. Arbejdsmiljøet er godt og inspirerende med fagligt stærke og motiverede kolleger, som kan give dig faglig sparring på højt niveau. Du får samtidig en høj grad af selvbestemmelse og masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Derudover tilbydes en attraktiv lønpakke med løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning, stor fleksibilitet mv.

Bemærk de indkalder successivt under rekrutteringsforløbet. Tiltrædelse efter aftale.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Susanne Posselt Gunnersen
spg@eandersen.dk
Tlf.: 64414840
Tlf.: 40190172