Frivilligkoordinator (student) til NEFOS Ansøgningsfrist den 01.09.2026

Er du studerende med hjerte for frivilligt socialt arbejde? NEFOS søger en studenterkoordinator i Region Syddanmark til at gøre en forskel for efterladte.

Frivilligkoordinator (student) til NEFOS Ansøgningsfrist den 01.09.2026

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

NEFOS søger en studentermedhjælper til frivilligkoordinering i Region Syddanmark.

Om NEFOS

NEFOS tilbyder rådgivnings- og støttetilbud til efterladte efter selvmord. Hvert år dør cirka 600 personer af selvmord, hvilket efterlader op mod 18.000 familiemedlemmer, venner, kolleger, naboer med videre i stor krise. De efterladte er i en meget sårbar og udsat situation og står ofte alene med konsekvenserne af at være efterladt efter selvmord.

NEFOS er sat i verden for at gribe de efterladte i den akutte krisesituation og i den senere sorgbearbejdelse. Fonden for Socialt Arbejde tilbyder landsdækkende telefon- og mailrådgivning, individuelle samtaleforløb, mentorforløb for unge efterladte og gruppeforløb med fokus på sorgens karakteristika og den ofte komplicerede sorgproces, der følger selvmordet. Indsatserne er båret af frivillige kræfter, som understøttes af NEFOS’ sekretariat placeret i København NV. De frivillige arbejder med udgangspunkt i NEFOS’ faglige metode, modtager oplæring, introduktionsforløb, løbende sparring og supervision.

Jobbet

Du skal som frivilligkoordinator arbejde med rekruttering og understøttelse af de frivillige, som rådgiver og støtter de efterladte på tværs af NEFOS’ forskellige indsatser. Du ansættes til at dække Region Syddanmark, hvor du kommer til at arbejde med de lokale frivilliggrupper.

Opgaverne i forhold til de frivillige vil eksempelvis være opstartssamtaler, undervisning, løbende faglig sparring, trivselssamtaler, fællesskabsaktiviteter med videre.

Du får derudover til opgave at koordinere og implementere indsatser lokalt. Det kan eksempelvis handle om at oprette og arrangere nye gruppeforløb for efterladte, herunder at finde frivillige gruppeledere, sørge for praktiske forhold, matche frivillige mentorer med brugere med videre.

Derudover får du som NEFOS’ regionale anker til opgave at afsøge, opdyrke og vedligeholde relevante samarbejdsflader med regionale samarbejdspartnere. Det kan blandt andet ske ved at deltage i faglige arrangementer og samarbejdsmøder. Derudover vil det også være din opgave generelt at sprede viden om NEFOS’ indsatser i lokalområdet, så flest mulige danskere kender til NEFOS’ tilbud til efterladte efter selvmord.

Du vil som frivilligkoordinator bidrage til sammenhængskraften i NEFOS landsdækkende indsats og løbende deltage i faglige og sociale aktiviteter med resten af sekretariatet.

Stillingen som regional frivilligkoordinator er en del af en ny organisering i NEFOS, og du får derfor mulighed for at sætte dit eget præg på rollen. Derudover er NEFOS’ indsatser under rivende udvikling – og Fonden for Socialt Arbejde glæder sig til at få dit besyv med.

Kompetencer og personlig profil

I arbejdet som frivilligkoordinator i NEFOS ser Fonden for Socialt Arbejde gerne, at:

  • Du arbejder professionelt og med respekt for NEFOS’ faglige metode.
  • Du kan lide at arbejde sammen med frivillige og at motivere og fastholde deres engagement.
  • Du har lyst til at stille dig frem og repræsentere NEFOS.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Du er under uddannelse indenfor det sociale eller samfundsfaglige område.

Ansøgning og CV

Send din motiverede ansøgning samt dit CV til job@socialtansvar.dk.

Fonden for Socialt Arbejde ønsker stillingerne besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på cirka 12 timer ugentligt. Arbejdstimerne tilrettelægges efter aftale med din leder og med hensyn til studie, eksamensperioder med videre.

Dit arbejdssted bliver i Odense.

Du vil referere til lederen af NEFOS.

Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af NEFOS, Ninna Degenkolw, på telefon: 2197 5403.

Om Fonden for Socialt Arbejde

Fonden for Socialt Arbejde arbejder med frivilligt socialt arbejde på mange niveauer og er paraplyorganisation for frivillige sociale indsatser, der byder ind med løsninger på en række af samfundets alvorlige problemer.

Fonden for Socialt Arbejdes formål er at igangsætte og drive aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile, private og offentlige sektor. Deres indsatser sker på grundlag af bevillinger og donationer, da Fonden for Socialt Arbejde ikke selv er formuende. Fonden for Socialt Arbejde arbejder inden for alle velfærdsområder for at støtte børn, unge og udsatte grupper.

Fonden for Socialt Arbejde bor på Bygmestervej 10, 1. og 3. sal, 2400 København NV.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Fonden for Socialt Arbejde
Location Icon
Adresse Odense
Calendar Icon
Kontaktperson Ninna Vous Degenkolw
Email Icon
Email ninna.v@socialtansvar.dk
phone Icon
Telefon 2197 5403
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Odense

Se større kort