Skip to main content
9. november 2023

Human Engage søger studentermedhjælper til softwareudvikling

Trives du med stor selvstændighed, er du dygtig til teknisk problemløsning, og er du klar på at blive en fast del af et ungt konsulenthus som programmør? Så er du måske den helt rigtige tilføjelse til Human Engage! Læs deres stillingsopslag her.

Hvad er det for et job?

Human Engage er et konsulenthus, som indsamler viden gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser, hvor teknikken bag altid skal fungere optimalt – og derfor har vi brug for dig! Din primære opgave vil være at videreudvikle automatisering mellem forskellige komponenter, så dataindsamling gennemføres på den mest optimale og velfungerende måde.

Hvem er du?
  • Du er enten i de afsluttende faser af din bacheloruddannelse eller i gang med en kandidatuddannelse inden for Software Engineering, Datalogi, eller et tilsvarende teknisk felt
  • Du er fagligt ambitiøs og nysgerrig, og du brænder for teknisk problemløsning
  • Du trives med stor selvstændighed
  • Du kan tænke og arbejde struktureret, analytisk og metodisk
  • Du er en pÃ¥lidelig kollega, der er villig til at yde en ekstra indsats, nÃ¥r det kræves

Derudover er det et krav, at du har erfaring med følgende teknologier:

  • C# og .Net Core
  • Azure eller tilsvarende cloudmiljøer
  • Har kendskab til relationelle databasemodeller og erfaring med SQL
  • Har kendskab til React eller lignende frontend-frameworks.
Hvem er vi?

Human Engage er et ungt konsulenthus med et ønske om at skabe forandring og udvikling i organisationer – altid med udgangspunkt i valid viden og klar data. Gensidig respekt, ønsket om udvikling og tillid til hinanden er essentielt for os, og vi ser en stor værdi i forskellighed og rummelighed. Vi er et mindre team på under ti personer fordelt på to kontorer i henholdsvis Odense og Aarhus, hvor arbejdspladsen er præget af store ambitioner, gode relationer og ikke mindst højt humør!

Læs mere om hvem vi er, vores formål og værdier her.

Hvor og hvornår?

Din primære arbejdsplads vil være på kontoret på Stjerneskibet, Havnegade 29 i Odense C.

Vi vurderer indkomne ansøgninger løbende og forventer opstart snarest muligt.

Ønsker du yderligere information om stillingen eller har du spørgsmål, bedes du skrive eller ringe til partner Jacob Høgild på tlf.: 26 22 56 62 eller mail: jh@engage.com.

Information