Er du struktureret, passioneret inden for indkøb og drift, og trives du i en rolle som bindeled mellem forskellige afdelinger?
NIMARA ApS søger en engageret indkøber, der kan varetage ordreafgivelse, opfølgning på ordrer samt oprettelse og vedligeholdelse af stamdata. Vedkommende skal desuden varetage det daglige ansvar for driften i afdelingen og sikre opfølgning på alle eksisterende varer og flowet heraf.
NIMARA ApS er en entreprenant og hurtigtvoksende B2C e-commerce virksomhed inden for møbler og design. Virksomheden har siden etableringen i 2015 haft en markant vækst. NIMARA ApS er på en spændende og ambitiøs vækstrejse med igangsatte planer for en fortsat betydelig udvidelse af forretningen i de kommende år. Virksomheden har sit hovedkontor i Odense og beskæftiger i øjeblikket omkring 70 medarbejdere.
Dine ansvarsområder1. Produktdata og specifikationer
Du skal varetage kontakten til NIMARA ApS' leverandører, hvor du sikrer korrekt produktdata, specifikationer og beskrivelser. Det er vigtigt, at NIMARA ApS' produktinformation altid er opdateret, præcis og let forståelig for kunderne.
2. Ordreafgivelse og opfølgning
Du skal varetage det løbende indkøb på eksisterende produkter, forecaste indkøbet, placere ordren og lave den løbende opfølgning på, at ordren forløber som planlagt. Ligesom du skal varetage overblikket over containerforløbet fra Østen til Danmark samt håndtere de ændringer, der måtte komme.
3. Dagligt afdelingsansvar
Du vil have det daglige ansvar for driften af afdelingen og medarbejderne under tæt sparring med indkøbschefen. Det vil derfor være dit ansvar, at der bliver suppleret i tide og i de rette mængder, samt at der følges op på reklamationer, nedadgående varer og lignende driftsopgaver. Ligesom det er dit ansvar sammen med indkøbschefen, at afdelingen opnår de mål, der er sat, og lever op til de forskellige KPI’er.
- Du brænder for at arbejde med indkøb.
- Du har gode kommunikationsevner og kan samarbejde på tværs af afdelinger.
- Erfaring med indkøb og forecast.
- Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav.
- Du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt.
- Du er struktureret og detaljeorienteret med sans for kvalitet.
- Du er resultatorienteret og forfølger dine opgaver til dørs.
- Du er positivt indstillet og bevarer det gode humør i en til tider hektisk hverdag.
- Behersker engelsk i såvel skrift som tale.
- Du har gode IT-kundskaber.
Stillingen byder på spændende opgaver med ansvar og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor der er plads til nye idéer og rig mulighed for sparring. Samtidig får du mulighed for at arbejde med interessante produkter og bidrage aktivt til virksomhedens vækst og udvikling.
Det er ikke det vigtigste for NIMARA ApS, at du har forudgående kendskab til møbler, men at du har grundig erfaring med indkøb, gerne fra Østen, med forecast og opfølgning, samt at du arbejder struktureret.
Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og en praktisk tilgang til opgaveløsning.
Derudover arrangeres der flere sociale aktiviteter, som giver gode muligheder for at styrke samarbejdet og relationerne blandt kollegaerne.
Er du klar til at tage del i en alsidig hverdag med ansvar for både data, kvalitet og produktudvikling? Så skynd dig at ansøge stillingen.
ArbejdsstedStillingen er placeret på NIMARA ApS' kontor, M.P. Allerups Vej 47B, 5220 Odense SØ, i lyse og indbydende lokaler.
TiltrædelseSnarest muligt, men NIMARA ApS venter gerne på den rette. NIMARA ApS behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Cecilie Bjørnø Hansen, +45 40769241.
NIMARA ApS glæder sig til at høre fra dig!