Indkøbsleder til møbelwebshop

NIMARA ApS i Odense søger en engageret indkøbsleder til deres møbelwebshop. Er du klar til at tage ansvaret for indkøb og drift?

Indkøbsleder til møbelwebshop

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du struktureret, passioneret inden for indkøb og drift og trives i en rolle som bindeled mellem forskellige afdelinger?

NIMARA ApS søger en engageret indkøber, der kan varetage ordreafgivelse, opfølgning på ordrer samt oprettelse og vedligeholdelse af stamdata. Vedkommende skal desuden kunne varetage det daglige ansvar for driften i afdelingen og sikre opfølgning på alle eksisterende varer og flowet heraf.

NIMARA ApS er en entreprenant og hurtigt voksende B2C E-commerce virksomhed inden for møbler og design, og virksomheden har siden etableringen i 2015 haft en markant vækst. Virksomheden er på en spændende og ambitiøs vækstrejse med igangsatte planer for en fortsat betydelig udvidelse af forretningen i de kommende år. Virksomheden har sit hovedkontor i Odense og beskæftiger i øjeblikket omkring 70 medarbejdere.

Dine ansvarsområder

1. Produktdata og specifikationer

Du skal varetage kontakten til NIMARA ApS' leverandører, hvor du sikrer korrekt produktdata, specifikationer og beskrivelser. Det er vigtigt, at NIMARA ApS' produktinformation altid er opdateret, præcis og let forståelig for kunderne.

2. Ordreafgivelse og opfølgning

Du skal varetage det løbende indkøb på eksisterende produkter, forecaste indkøbet, placere ordren og lave den løbende opfølgning på, at ordren forløber som planlagt. Ligesom du skal kunne varetage overblikket over containerforløbet fra Østen til Danmark samt håndtere de ændringer, der måtte komme.

3. Dagligt afdelingsansvar

Du vil have det daglige ansvar for driften af afdelingen og medarbejderne under tæt sparring med indkøbschefen.

Det vil derfor være dit ansvar, at der suppleres i rette tid og mængder, samt opfølgning på reklamationer, nedadgående varer og lignende driftsopgaver. Ligesom det er dit ansvar sammen med indkøbschefen, at afdelingen opnår de mål, der er sat, og lever op til de forskellige KPI’er.

Hvem er du?

  • Du brænder for at arbejde med indkøb.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan samarbejde på tværs af afdelinger.
  • Du har erfaring med indkøb og forecasting.
  • Ledelseserfaring er en fordel og ikke et krav.
  • Du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt.
  • Du er struktureret og detaljeorienteret med sans for kvalitet.
  • Du er resultatorienteret og forfølger dine opgaver til dørs.
  • Du er positivt indstillet og bevarer det gode humør i en til tider hektisk hverdag.
  • Du behersker engelsk i såvel skrift som tale.
  • Du har gode IT-kundskaber.

NIMARA ApS tilbyder

Stillingen byder på spændende opgaver med ansvar og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor der er plads til nye idéer og rig mulighed for sparring. Samtidig får du mulighed for at arbejde med interessante produkter og bidrage aktivt til virksomhedens vækst og udvikling.

Det er ikke det vigtigste for NIMARA ApS, at du har forudgående kendskab til møbler, men at du har grundig erfaring med indkøb, gerne fra Østen, forecasting, opfølgning, og at du arbejder struktureret.

Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og en praktisk tilgang til opgaveløsning.

Derudover arrangeres der flere sociale aktiviteter, som giver gode muligheder for at styrke samarbejdet og relationerne blandt kollegaerne.

Er du klar til at tage del i en alsidig hverdag med ansvar for både data, kvalitet og produktudvikling? Så skynd dig at ansøge stillingen.

Arbejdssted

Stillingen er placeret på NIMARA ApS' kontor på M.P. Allerups Vej 47B, 5220 Odense SØ, i lyse og indbydende lokaler.

Tiltrædelse

Snarest muligt, men NIMARA ApS venter gerne på den rette. NIMARA ApS behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Cecilie Bjørnø Hansen på +45 40769241.

NIMARA ApS glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn NIMARA ApS
Location Icon
Adresse M P Allerups Vej 47b, 5220, Odense SØ
Calendar Icon
Kontaktperson Cecilie Bjørnø
Email Icon
Email cecilie@nimara.dk
phone Icon
Telefon +4571993880
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

M P Allerups Vej 47b, 5220, Odense SØ

Se større kort