Kæbekirurgisk afdeling søger en kvalitetsbevidst og fagligt funderet klinikassistent. Stillingen har særligt fokus på patientgruppen, der er omfattet af regionstandplejen, men vil også inkludere såvel indlagte som ambulante kæbekirurgiske patienter.
Den profil Region Syddanmark søger er en klinikassistent med erfaring i enten implantatprotetik eller ortodonti samt røntgenoptagelse, men også gerne et vist kendskab til kirurgi.
Du formår at skabe gode relationer til patienter og pårørende. Du ser en styrke i at arbejde tværfagligt og selvstændigt til patienternes bedste, og du samarbejder godt med kolleger med forskellig faglighed.
Du befinder dig godt med en alsidig hverdag, hvor du kommunikerer med mange forskellige mennesker. Du er nysgerrig på arbejdet i hospitalsregi og ser muligheder frem for begrænsninger.
Stillingen er snarest muligt og gerne pr. 1. december. Region Syddanmark tilbyder 37 timer, men ønsker du et mindre timetal, kan dette også imødekommes.
Region Syddanmark forventer, at du- Er uddannet klinikassistent
- Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams
- Er fleksibel i opgavevaretagelsen
- Har erfaring med forskellige røntgenoptagelser
- Erfaring med protetik
- Har arbejdet selvstændigt med ortodonti
- Erfaring med kirurgisk assistance
- Er overvejende en assisterende funktion i forhold til udredning og behandling af patienter med agenesi eller traumebetinget tandtab.
- Protetisk, ortodontisk og kirurgisk assistance, postoperativ kontrol og information.
- Røntgenoptagelser, CBCT-scanninger, OTP, intraorale røntgenoptagelser og kliniske fotos.
- Trios-scanning til provisoriske løsninger.
- Påsætning, fjernelse og kontrol af fast apparatur, retentionstråde og pladsholdere.
- En spændende, udfordrende og varieret arbejdsdag
- Dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et arbejdsområde med fokus på tværfagligt samarbejde
- Intro-/oplæringsprogram og tilknyttet mentor, som også er klinikassistent.
Kæbekirurgisk afdeling diagnosticerer og behandler traumer, benigne tumorer, anomalier, læsioner, infektioner, obstruktiv søvnapnø og sygdomme i tænder, mund og kæber. Derudover foretages der tandfokus- og tandsaneringsopgaver på cancerpatienter, ligesom der foretages rekonstruktiv kirurgi efter cancer og traumer. Endvidere har afdelingen en rådgivende funktion over for øvrige specialer.
Regionstandplejen er organisatorisk placeret i Kæbekirurgisk afdeling, og i det daglige samarbejder Region Syddanmark på tværs af begge funktioner.
Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem HK administration og IT og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Vil du vide mere?Kontakt venligst oversygeplejerske på Kæbekirurgisk afdeling, Anette Kristensen, på tlf. 29132169 eller via mail anette.kristensen3@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag formiddag den 27. oktober 2026.