Klinisk lektor med undervisningsopgaver i patologi

Syddansk Universitet søger en klinisk lektor i patologi med fokus på undervisning. Er du speciallæge og klar til at forme fremtidens læger?

Klinisk lektor med undervisningsopgaver i patologi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Ved Klinisk Institut, Forskningsenhed for Patologi, opslås en stilling som klinisk lektor, sats c, i patologi med 100 arbejdstimer/år inklusiv 15 konfrontationstimer i gennemsnit til besættelse for en periode på 3 år.

Der vil være mulighed for forlængelse.

Funktionsområde

Arbejdet i det kliniske lektorat indebærer desuden faglig udvikling samt prægraduat undervisning, herunder også eksamen. Samtidig vil en funktion som vejleder for studerende på kandidatuddannelsen også kunne komme på tale.

Arbejdsopgaverne består af undervisning og afvikling af eksamen (mundtlig og skriftlig) for semestermoduler med undervisning i patologi og sygdomsklassifikation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser.

Kvalifikationer

Ansøger til stillingen skal være speciallæge.

Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at ansøgere besidder følgende kvalifikationer:

  • Kvalifikationer som forsker og ved forskningsbaseret klinisk udvikling.

  • Pædagogiske kvalifikationer og interesse for uddannelse.

Det er en forudsætning for ansættelsen som klinisk lektor, at den, der ansættes, samtidig har hovedansættelse ved Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus.

Såfremt en eventuelt potentiel ansøger ikke findes kvalificeret til et klinisk lektorat, vil ansættelse som ekstern lektor kunne finde sted.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutleder Rikke Leth-Larsen, rllarsen@health.sdu.dk, eller professor og forskningsleder ved Forskningsenhed for Patologi, Kent Søe, kent.soee@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist

21.10.2026 kl. 23.59.

Ansættelse

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter.

Såfremt stillingen besættes med en ekstern lektor, sker ansættelse i henhold til aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det kliniske lektorat vederlægges med et honorar på 34.090,04 kr. (august 2026-niveau) årligt.

Tjenestestedsadressen vil være Campusvej 55, 5230 Odense M.

Ansøgning

Syddansk Universitet anbefaler kraftigt, at du læser “Sådan søger du en stilling på SDU”, før du søger.

Ansøgninger skal sendes elektronisk. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af maksimalt 10 MB.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer):

  • En motiveret ansøgning.

  • Relevante eksamensbeviser (for eksempel dokumentation for ph.d.-grad og speciallægeautorisation).

  • Curriculum vitae.

  • Undervisningsportfolio og redegørelse for følgende:

    • Erfaring som underviser.

    • Videre- og efteruddannelse inden for pædagogik/didaktik.

    • Erfaring med uddannelsesadministration.

    • Erfaring ved fremstilling af undervisningsmateriale, herunder e-læring.

    • Egen indsats som underviser ved prægraduat uddannelse, for eksempel i form af skriftlig studenterevaluering.

    • En vision for, hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende pædagogiske udvikling af fakultetets prægraduate uddannelser.

Ansøgninger modtaget efter fristen og/eller ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive taget i betragtning.

Skulle der opstå tekniske problemer med ansøgningen, bedes du kontakte: hcm-support@sdu.dk.

Bedømmelsesprocessen

Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 21.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Syddansk Universitet
Location Icon
Adresse Campusvej 55, 5230, Odense M
Calendar Icon
Kontaktperson Emil Kovacevic
Email Icon
Email Kovacevic@health.sdu.dk
phone Icon
Telefon 65501000
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Campusvej 55, 5230, Odense M

Se større kort