Medarbejder til produktionskøkkenet på Lokalcenter Rosengård søges

Brænder du for madlavning og vil gøre en forskel for ældre? Lokalcenter Rosengård søger en dygtig medarbejder til deres produktionskøkken til en stilling på 30 timer.

Medarbejder til produktionskøkkenet på Lokalcenter Rosengård søges

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Lokalcenter Rosengård søger hurtigst muligt og senest den 1. december 2026 en medarbejder til køkkenet med en uddannelse som cater, ernæringsassistent, kok eller anden relevant uddannelse inden for madlavning i både varmt og koldt køkken.

Stillingen er på 30 timer om ugen, og der arbejdes cirka hver tredje weekend samt ved enkelte aftenarrangementer i løbet af året.

Lokalcenter Rosengård er et plejehjem med 56 boliger, fordelt på to afdelinger. På de to plejeafdelinger er der et anretterkøkken med omkringliggende spisefaciliteter. Køkkenet står for døgnkosten til plejehjemsbeboerne.

Yderligere er der en café, hvor beboerne i de 100 tilknyttede ældreboliger har mulighed for at spise hver dag. Derudover kan de 20 gæster i Lokalcenter Rosengårds dagcenter også spise i caféen.

I køkkenet er der udover den medarbejder Lokalcenter Rosengård søger, ansat en køkkenleder og fire ernæringsassistenter.

Arbejdsopgaver:

  • Tilberedning af mad i koldt og varmt køkken.
  • Madlavning til forskellige arrangementer.
  • Opvask og rengøring af køkkenet.

Lokalcenter Rosengård forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for madlavning – for eksempel cater, ernæringsassistent eller kok.
  • Er en dygtig og positiv samarbejdspartner, som kan bevare overblikket i selv pressede situationer.
  • Har et stort engagement og passion for at lave mad, der gør en forskel for Lokalcenter Rosengårds beboere, og kan inspirere andre.
  • Tager del i de praktiske opgaver på lige fod med øvrige kolleger.
  • Er imødekommende og serviceorienteret.
  • Er fleksibel.
  • Har sans for at omgås mange forskellige typer mennesker og kan lide at have kontakt med ældre.

Løn efter gældende overenskomst på området.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Mette Honoré på telefon 66156915.

Se desuden Lokalcenter Rosengårds hjemmeside på www.lokalcenter-rosengaard.dk.

Ansøgningsfrist er den 13. november 2026.

Samtalerne afholdes løbende.

Ansøgningen sendes på mail til: administration@lokalcenter-rosengaard.dk.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 13.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (30 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lokalcenter Rosengård
Location Icon
Adresse Ørbækvej 150, 5220, Odense SØ
Calendar Icon
Kontaktperson Mette Honoré
Email Icon
Email administration@lokalcenter-rosengaard.dk
phone Icon
Telefon 66156915
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ørbækvej 150, 5220, Odense SØ

Se større kort