Skip to main content
24. februar 2026

Møllers Fiskehus Odense søger butiksmedarbejder

Er du klar til at tage ansvar hos Møllers Fiskehus i Odense? Så er det måske dig, de søger som deres nye butiksmedarbejder. Læs deres jobopslag her.

Møllers Fiskehus Odense søger en stærk og stabil profil til vores butik i Odense. En person der ikke bare vil have et arbejde, men som ønsker at være en vigtig del af driften og udviklingen af butikken.

Du skal have lyst til at arbejde med fisk og kvalitetsråvarer hver dag. Du har erfaring fra fisk, kød, delikatesse, køkken eller anden fødevarebranche. Det vigtigste er, at du forstår råvarer, hygiejne og godt håndværk – og at du går op i kvaliteten i det, du leverer.

Hos os handler det ikke kun om at stå bag disken. Du bliver en central del af den daglige drift. Du skal kunne tage ansvar, bevare overblikket når der er travlt, sørge for bestilling af varer og sikre, at butikken altid fremstår skarp og indbydende. Vi har brug for en person med struktur, stabilitet og en professionel tilgang til arbejdet.

Vi leder efter dig, der:
  • Har erfaring med fisk, kød eller anden form for madproduktion
  • Er tryg ved at arbejde praktisk med råvarer
  • Kan bevare overblik og sikre struktur i hverdagen
  • Trives i et mindre team og bidrager positivt til samarbejdet
  • Er passioneret omkring kvalitet og god kundeservice

Stillingen er for dig, der ønsker at engagere dig i mere end de daglige rutiner og gerne vil have indflydelse på, hvordan butikken drives og udvikles. For den rette kandidat vil der være mulighed for gradvist at påtage sig et større ansvar.

Hvis du kan se dig selv som en vigtig del af Møllers Fiskehus i Odense, så send din ansøgning og CV.

Vi ansætter, når vi har fundet den rette

Send din ansøgning og CV til: mads@mollersfisk.dk