Skip to main content
5. februar 2024

Moesgaard Ejendomsservice søger vinduespudser til ny afdeling

Hos Moesgaard Ejendomsservice har de travlt, og derfor har de startet en ny vinduespudserafdeling, hvortil de søger en vinduespudser. Du kan se deres stillingsopslag herunder.

Har du det sorte bælte i vinduespolering? Så se her.
Da vi oplever en vild vækst udvider vi derfor vores medarbejderstab, og i den forbindelse søger vi efter ekstra hænder til at hjælpe til vores nye vinduespudserafdeling.
Du vil blive en del af et friskt ungt team i et firma med 5 år på bagen, og som er i en rivende udvikling. Vores kommende kollega forstår derfor vigtigheden af at levere service og kvalitet fra den absolutte øverste hylde til alle vores kunder, og vi servicerer alle typer kunder.

Vi tilbyder:
  • God lønpakke
  • Frihed under ansvar
  • Bil med hjem
  • Faste kunder
  • Medindflydelse på butikkens videre udvikling
Vi forventer, at:
  • Du har erfaring
  • Du har kørekort (B Almindelig bil)
  • Du kan fremvise en ren straffeattest
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig som teamplayer

Vi er en mindre virksomhed med fokus på det gode arbejdsmiljø og samtidig med højt til loftet. For at skabe de bedste forudsætninger for det gode samarbejde, vægter vi en god kemi højt, og vi venter gerne på den rette kollega.

Vi ser frem til at høre fra netop dig.

For ansøgning kan du kontakte Moesgaard Ejendomsservice på mail om@moesgaardservice.dk eller ringe til dem på tlf. 41 12 25 00.