Nordfyns Bank søger en administrativ medarbejder til HR-afdelingen i Odense

Nordfyns Bank søger en medarbejder, hvis primære arbejdsopgaver vil være lønafvikling, håndtering af tidsregistrering samt betaling af kreditorfakturaer.

Nordfyns Bank søger en administrativ medarbejder til HR-afdelingen i Odense

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Stillingen er ledig i Nordfyns Banks filial i Odense.
Hvem er du?
Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange. Den rette kandidat vil typisk have en grunduddannelse inden for økonomi, regnskab eller lignende. Det er en fordel, at du har kendskab til, eller erfaring med, lønafvikling. Vi anvender i dag VISMA til at afvikle vores lønkørsel, Promark til vores tidsregistreringer og Rillion til at håndtere vores kreditorfakturaer. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring i disse systemer, hvis du ikke allerede har kendskab til det i dag. Du vil være tilknyttet vores HR-afdeling, hvor du bliver en del af et team på i alt 3 medarbejdere.
Primære arbejdsopgaver:  
  • Lønafvikling af månedsløn til koncernens funktionærer, herunder foretage diverse indberetninger.
  • Håndtering af tidsregistreringer
  • Betaling og kontering af kreditorfakturaer via Rillion, som er et digitalt system til fakturabehandling
  • Andre bogføringsopgaver
  • Diverse HR/administrative opgaver, herunder besvarelser fra medarbejdere i relation til området.
Dine kvalifikationer:  
  • Kendskab til lønafvikling. Kendskab til Visma Dataløn er en fordel, men ikke et krav
  • Flair for talbehandling i Excel
  • Gerne kendskab til momsfradragsregler ifm. betaling af kreditorfakturaer
  • Du skal kunne anvende IT, da det er en central del af arbejdet
  • Du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team
Vi tilbyder:  
  • En central og selvstændig rolle i Nordfyns Bank, hvor du i høj grad selv kan præge din arbejdsdag
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og uddannelse
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive medarbejderfordele, herunder 6. ferieuge og 5 omsorgsdage.
  • Flextid
  • En aktiv personaleforening
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne overfor eventuelle ønsker om nedsat tid i det omfang, det kan forenes med jobindholdet.
Ansøgning:
Hvis du ønsker at være en del af en spændende arbejdsplads, så glæder vi os til at høre fra dig. Jobstart forventes at være 1. februar 2025. Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Majbritt Nexø Kristiansen på telefon 23 69 69 36.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2025
Calendar Icon
Virksomhedens navn HR-ansvarlig Majbritt Nexø Kristiansen: 23 69 69 36.
Location Icon
Adresse Dannebrogsgade 1, 5000, Odense
Calendar Icon
Kontaktperson HR-ansvarlig Majbritt Nexø Kristiansen: 23 69 69 36.
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Dannebrogsgade 1, 5000, Odense

Se større kort