Nordfyns Bank søger kunderådgiver til filial i Næsby

Brænder du for at rådgive kunder? Så har Nordfyns Bank et job til dig i deres helt nye filial i Næsby.

Nordfyns Bank søger kunderådgiver til filial i Næsby

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hvad kan du forvente?
Du kan forvente en dynamisk arbejdsplads hos Nordfyns Bank med gode kolleger, der sætter en ære i at rådgive kunderne. Omgangstonen er uformel, og der er rigtig god energi på hele holdet, som elsker at spille hinanden gode. Vi bor i en helt ny ejendom på en god placering i Næsby, hvor der er super gode rammer og faciliteter. Vi er lige nu 11 kolleger i filialen – du bliver nummer 12. Du vil alt efter dine erfaringer og kompetencer få en portefølje fra start, men vi er også meget opmærksomme på, at du samtidig skal have plads til at tage imod de mange nye kunder, der kigger vores vej. Du får dermed i høj grad mulighed for at sætte dit præg på jobbet. Bankens hovedkontor ligger på Dannebrogsgade i Odense, og her finder du blandt andet bankens centrale produktionsenhed, som hjælper filialerne med produktion af finansielle dokumenter, ting-lysning m.v. På hovedkontoret finder du også bankens specialister på bolig, investering og pension, og de deltager i kundemøder i filialerne, når der er behov for det.
Hvad forventer vi af dig?
Vi lægger stor vægt på din personlighed, hvor det for os er vigtigt, at du bidrager med åbenhed, humor, proaktivitet og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du har en stærk og positiv profil med gode menneskelige kompetencer og egenskaber. Din vej til jobbet kan udspringe fra forskellige retninger. Du er uddannet rådgiver og har kendskab til almindelige discipliner inden for rådgivning og kreditvurdering af privatkunder. Men måske har du også godt kendskab til og interesse for pension, lokalt erhverv eller noget helt tredje?
Lidt om Nordfyns Bank
Vi er en dynamisk og innovativ bank, og vi har alle de produkter og services, som vores kunder forventer af os. Vi trives som et rigtig godt alternativ til storbankerne. Vi lægger vægt på engagement, nærvær og kompetence i den måde, vi agerer på. Vi er bevidste om vores begrænsninger, men i langt højere grad om vores muligheder. Som ansat i Nordfyns Bank har du en meget stor grad af frihed i dit arbejde, og du vil opleve hurtige beslutninger, der træffes lokalt. Vi arbejder ud fra et værdisæt med gensidig respekt som omdrejningspunkt.
Sådan søger du stillingen
Med tilhørende CV og referencer, fremsendes ansøgning til rekrutteringskonsulent Ove Nygaard: teamconsult@teamconsult.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ove Nygaard på telefon: 30 31 09 08.

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Ove Nygaard: 30 31 09 08
Location Icon
Adresse Bogensevej 58 5270 Odense N, Odense
Calendar Icon
Kontaktperson Ove Nygaard: 30 31 09 08
Se stillingsopslag