Om jobbet:
Som en del af vores økonomiafdeling vil du arbejde tæt sammen med vores økonomichef og to øvrige medarbejdere i afdelingen. Du vil efter kort tid overtage opgaver fra den ene af medarbejderne, som har valgt at gå på efterløn til sommer. I din nye rolle vil du få ansvaret for en bred vifte af opgaver, der spænder fra daglig bogføring og regnskabsudarbejdelse til strategisk controlling og optimering af forretningsprocesser.Dine primære opgaver vil inkludere:
- Bogføring fra A-Z
- Kreditor- og debitorstyring
- Månedlig og årlig rapportering
- Budgettering og prognoser
- Udarbejdelse af materiale til årsregnskab
- Optimering af rapportering og analyse i Power BI
- Controlling for at understøtte den fortsatte vækst
- Skattemæssige opgaver og indrapportering til myndigheder
- Daglige betalingsforslag og kontakt til samarbejdspartnere
- Supportere ledelsen med ad hoc rapporter
Hvem søger vi:
- Du har solid erfaring med debet og kredit samt et godt greb om IT og digitale værktøjer
- Du har en relevant økonomiuddannelse og praktisk erfaring fra en lignende stilling
- Du er struktureret, løsningsorienteret, og tager ejerskab over dine opgaver
- Du supporterende og serviceminded overfor både kunder, leverandører og kolleger
- Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central (BC/NAV) er essentiel
- Kendskab til Power BI er en stor fordel
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret arbejdsdag i en dynamisk virksomhed, hvor to dage sjældent er ens
- En position hvor du kan præge din egen hverdag trods faste daglige opgaver
- Konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning
- Faglig og personlig udvikling i en organisation i vækst