Pædagog med høj faglighed til støttecenter Poppelhaven

Er du en engageret pædagog med høj faglighed? Støttecentret Poppelhaven i Odense søger en ny kollega til at gøre en forskel for borgere med særlige behov.

Pædagog med høj faglighed til støttecenter Poppelhaven

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for at gøre en forskel for borgere, som bor i egen lejlighed med forskellige udfordringer? Så kunne Støttecentret Poppelhaven måske være noget for dig.

Poppelhaven søger en medarbejder med pædagogfaglig uddannelse og baggrund. Stillingen er på 32 timer ugentligt med skiftende arbejdstider samt arbejde hver 3. weekend. Arbejdstiderne er inden for tidsrammen kl. 8.00-20.00 i hverdagen og kl. 9.00-17.00 i weekenderne. Der kan forventes 1-2 aftenvagter om ugen. I weekenden arbejdes der alene. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026.

Om Poppelhaven og jobbet

Poppelhaven har 14 borgere tilknyttet, der alle har en medfødt hjerneskade og deraf nedsat psykisk funktionsevne. Det betyder, at alle borgerne har kognitive udfordringer på forskellige niveauer. De har alle verbalt sprog, er mobile og i stand til at give udtryk for ønsker, drømme og behov.

Borgerne bor i egne lejligheder fordelt i boligområdet og har derudover ofte også et socialt netværk uden for støttecentret. Personalet i Poppelhaven yder pædagogisk støtte og vejledning efter § 85. Det vil sige, at borgerne har støttetid 1-2 gange om ugen, og derudover kan de opsøge personalet, hvis de har behov for yderligere vejledning. Alle plejeopgaver under § 83 varetages af hjemmeplejen. Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang med fokus på udvikling af borgerens egenmestring og selvstændighed, herunder at udvikle og støtte op om borgerens personlige færdigheder og ressourcer samt kompensere for færdighedstab.

Poppelhaven ligger i Seden i det nordøstlige Odense og har til huse i et rækkehus, hvor personalet har sin base og kontor. Basen danner også rammerne for det pædagogiske samvær med borgerne om eftermiddagen, hvor borgerne har mulighed for at komme og drikke en kop kaffe samt spise deres egen medbragte mad om aftenen. Det er muligt for borgerne at deltage i fællesspisning om fredagen, hvor de med guidning fra personalet sørger for alle processerne omkring maden.

Personalegruppen består af 3 pædagoger og 1 social- og sundhedsassistent. Hvert medlem af personalegruppen er koordinator for 3-4 borgere, men de har støttetid med alle borgerne. Personalet i Poppelhaven arbejder selvstændigt, når de har støttetid med borgerne, men de hjælper hinanden, når der er behov for det, og der er god mulighed for sparring med kolleger.

Borgerne støttes og vejledes i forhold til deres støttebehov med fokus på at bibeholde funktionsniveau og nærmeste udviklingszone. Borgerne støttes og anerkendes i deres følelsesliv, hvor de gennem støttende samtaler bliver guidet i at begå sig i en verden, som de nogle gange kan opleve som svær at forstå.

Poppelhaven er optaget af neuropædagogik og MI og forventer, at du har lyst til at dykke ned i dette og fordybe dig sammen med Poppelhaven. Derudover modtager Poppelhaven supervision 4 gange om året. En af Poppelhavens kolleger kan bruge NADA til de borgere i Poppelhaven, der har behov for det.

Personalegruppen i Poppelhaven administrerer selv arbejdsplan, ferieafvikling, vikardækning og så videre. Ledelsen er til rådighed ved behov og deltager i personalemøder og faglig sparring.

Om dig

  • Uddannet pædagog
  • Har kendskab til at arbejde med borgere med en medfødt hjerneskade
  • Kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage ansvar i at løse kerneopgaven
  • Er tydelig i din kommunikation, anerkendende, engageret, fleksibel og indstillet på faglig udvikling og sparring
  • Kan arbejde mod opsatte mål
  • Er loyal, både i forhold til dine kolleger og fælles beslutninger
  • Er optaget af etikken i det pædagogiske arbejde
  • Kan bidrage med arbejdsglæde, godt humør og humor
  • Kan være rolig og tålmodig
  • Kan dokumentere i Nexus og andre elektroniske fagprogrammer

Dine opgaver bliver

  • At arbejde med en borgergruppe, der sætter selvstændighed og medindflydelse højt.
  • At have fokus på borgernes udviklingsmuligheder.
  • At støtte borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang.
  • At indgå i en personalegruppe, hvor alle tager ansvar, og hvor du er koordinator for et antal borgere.
  • At samarbejde med eksterne aktører såsom hjemmeplejen, beskæftigelse med videre.

Poppelhaven tilbyder

  • En personalegruppe med høj faglighed, humor og med særlig fokus på den rehabiliterende tilgang og kommunikation.
  • Kolleger, der er åbne over for nye ideer og tiltag.
  • Varierende og komplekse opgaver med faglige udfordringer.
  • Kollegial sparring og plads til forskelligheder.
  • Supervision

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Støttecenter Poppelhaven på 29 26 17 55 eller afdelingsleder Christina Fink Rasmussen på cfra@odense.dk, 40 48 93 28.

Det praktiske

Poppelhaven afholder samtaler den 24. september 2026, hvor der vil være interviewrunde med 2 borgere, der er tilknyttet Poppelhaven, og dernæst en interviewrunde med personale fra Poppelhaven, leder og tillidsrepræsentant (TR).

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Fastansættelse
Calendar Icon
Virksomhedens navn Odense Kommune
Location Icon
Adresse Poppelhaven 91, 5240, Odense NØ
Calendar Icon
Kontaktperson Christina Fink Rasmussen
Email Icon
Email cfra@odense.dk
phone Icon
Telefon 40 48 93 28

Du finder virksomheden her

Poppelhaven 91, 5240, Odense NØ

Se større kort