Kunstmuseum Brandts S/I søger en erfaren og idérig presse- og kommunikationsmedarbejder, der kan styrke museets synlighed og producere stærke fortællinger om museet og dets mange aktiviteter.
Om stillingenKunstmuseum Brandts S/I søger en kandidat, som er stærk på kommunikation generelt og presse specifikt. Vedkommende skal have en veludbygget skriftlighed, beherske det journalistiske håndværk og have talent for at kommunikere klart, tydeligt og med stor bevidsthed om såvel kunst- og kulturbranchen som den brede befolkning. Det falder den nye medarbejder naturligt at opdyrke smittende og medrivende historier, og vedkommende har flair for at få dem ud og leve. Arbejdet med kommunikation på et kunstmuseum er præget af stor diversitet og indimellem også uforudsigelighed, så jobbet fordrer beslutningskompetence med blik for aktualitet, tidsånd og timing.
Kunstmuseum Brandts S/I er i stor udvikling, og stillingen spiller en nøglerolle i kommunikationsafdelingen, som formidler og markedsfører museets udstillinger, forskning, formidling, samling og mange daglige aktiviteter. Som presse- og kommunikationsansvarlig vil den nye medarbejder derfor samarbejde med alle afdelinger i huset, særligt kunstafdelingen, og vedkommende får en stor ekstern berøringsflade, da opgaven understøtter og sikrer museets daglige kommunikation.
Den ideelle kandidat hviler i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og er en skarp formidler, der forstår at navigere i et mangefacetteret mediebillede.
Udover presseansvaret får den nye medarbejder også ansvar for museets storytelling, branding og formidling på sociale medier som Instagram, Facebook og LinkedIn. Vedkommende er æstetiker og stilbevidst, når museets brand, image og profil tegnes online, og har erfaring med at få appellerende og gode historier bredt ud.
ProfilenKunstmuseum Brandts S/I leder efter en kandidat, der med analytisk sans, medie- og brancheforståelse, netværk og kommunikativ handlekraft kan vinkle, udfolde og skabe synergi mellem platforme og fagligheder internt og eksternt.
Vedkommende ved, at tiden kalder på nye formater i et forandret medielandskab, og forstår at øge kendskabet til museet – også internationalt – med en veludført presseindsats.
Den rette kandidat trives med såvel mundtligt som skriftligt pressearbejde, er velorienteret og har fingeren på pulsen, når der arbejdes helhedsorienteret med fagligheden og bidrages til at sikre strategisk forankring og stærke budskaber.
Kunstmuseum Brandts S/I's forventninger til kvalifikationer og kompetencer:- Relevant videregående uddannelse, f.eks. indenfor kulturformidling eller journalistik.
- Mindst 5 års erfaring fra lignende stilling, gerne ved et kunstmuseum.
- Indgående kendskab til og netværk i kunst- og kulturbranchen.
- Erfaring med planlægning og produktion af indhold til mange medieplatforme, der sikrer øget opmærksomhed og en styrkelse af museets brand.
- Fremragende skriveevner og beherskelse af fejlfrit dansk og engelsk.
- Relationelt kompetent, nysgerrig og samarbejdsorienteret.
- Struktureret og kreativ arbejdsstil – også under pres og i højt tempo.
- Tilrettelæggelse, eksekvering og målopfølgning af museets presseplaner, herunder udvikling af kommunikationsvinkler og -identitet for museets udstillinger og aktiviteter.
- Opbygning og vedligeholdelse af relationer til journalister og relevante medier.
- Produktion og udsendelse af pressemeddelelser på dansk og engelsk.
- Daglig pressehåndtering og -opfølgning med blik for deadlines.
- Issues management i samarbejde med direktøren.
- Prioritering af budget samt løbende opfølgning.
- Bidrag til udviklingen af museets presse- og kommunikationsstrategi.
- Bidrag til museets SoMe-kampagner.
- Skabe sammenhæng mellem museets indhold og egne kanaler.
- Produktion af årsprogram, foldere og lignende.
- Varetagelse og indsamling af data til flere platforme.
- Afrapportering, årsrapport og diverse ad hoc-opgaver.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, indflydelse og fleksibilitet.
- Kommunikation er et kerneområde for Kunstmuseum Brandts S/I, og den nye medarbejder bliver en del af et team på syv personer, der arbejder med alt fra presse, kampagner, markedsføring, hjemmeside, sociale medier, grafik, sponsorater, fundraising og events. Alt sammen i tæt samarbejde med de kunstfaglige kolleger.
- En stilling med mulighed for at præge og udvikle museets presse og kommunikation.
- Betalt frokostpause og rabat i café og butik samt adgang til museets udstillinger og arrangementer.
Stillingen er fuld tid og refererer til museets publikums- og marketingchef. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DM. Ansøgningsfrist er 11. november kl. 10.00. Samtaler afholdes i uge 47 og 48 med forventet tiltrædelse 1. januar 2027. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til publikums- og marketingchef Rikke Dybkjær på rikke.dybkjaer@brandts.dk eller 27 53 70 25.
Læs mere om Kunstmuseum Brandts S/I på www.brandts.dk.
Om Kunstmuseum Brandts S/I
Kunstmuseum Brandts S/I i Odense er et af landets centrale kunstmuseer med knap 60 ansatte. Museet har årligt mere end 140.000 gæster, som besøger udstillingerne, kunstcaféen og kunstshoppen.
Kunstmuseum Brandts S/I er i en rivende udvikling med stærkt stigende publikumstal og øgede egenindtægter. Museets profil tegnes af et mangfoldigt udstillingsprogram med internationale verdensstjerner, historiske særudstillinger, fotografi og samtidskunst samt af museets kunstsamling på 17.000 værker.
Kunstmuseum Brandts S/I producerer 6 nye udstillinger årligt og en lang række aktiviteter, blandt andet i form af undervisning, billedskole, foredrag og koncerter. Museet er et samtidsengageret kunstmuseum med internationalt udsyn, som beriger og inspirerer gennem kunst.
Museets arkitektur består af en transformeret klædefabrik, og de smukke gamle bygninger giver atmosfære og en ekstra dimension til museumsbesøget.