QC Specialist, Mikrobiolog

Er du mikrobiolog og drømmer om at arbejde med kvalitetskontrol af lægemidler? DB Lab A/S søger en QC Specialist til et spændende vikariat i Odense.

QC Specialist, Mikrobiolog

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du arbejde med mikrobiologisk kvalitetskontrol af lægemidler i et GMP-reguleret laboratoriemiljø?

Så er du måske den QC-specialist, DB Lab A/S søger til et vikariat i Team Mikrobiology hos DB Lab A/S.

DB Lab A/S er et veletableret GMP-kontraktlaboratorium med over 30 års erfaring. DB Lab A/S tilbyder mikrobiologiske og kemiske analyser samt stabilitetsstudier og understøtter sine kunders kvalitetskontrol gennem hele lægemidlets livscyklus, fra udvikling til frigivelse. DB Lab A/S er cirka 35 medarbejdere og råder over 3.200 m² moderne laboratorie- og kontorfaciliteter.

Om stillingen

Som QC Specialist i Team Microbiology bliver du en central del af arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet, dataintegritet og GMP-compliance i virksomhedens mikrobiologiske analyser.

Teamet udfører primært klassiske mikrobiologiske analyser i henhold til farmakopéer som Ph. Eur. og USP eller lignende standarder, herunder test for mikrobiel kontaminering, bakterielle endotoksiner, styrkebestemmelse af antibiotika og probiotika samt miljømonitorering.

Dine primære ansvarsområder og opgaver vil være at:

  • Godkende og kvalitetssikre data fra mikrobiologiske analyser samt rapportere resultater til kunder.
  • Fortolke, implementere og vedligeholde metoder i samarbejde med teamet.
  • Kvalificere og vedligeholde laboratorieudstyr, herunder autoklaver, inkubatorer samt skabe og rum til opbevaring af stabilitetsstudier.
  • Behandle afvigelser, OOS-sager, ændringssager og CAPA’er relateret til analyser og udstyr.
  • Bidrage til løbende forbedring og optimering af laboratoriets processer og arbejdsgange.

Du bliver en del af et engageret team bestående af tre laboranter, en laboratorieassistent og en anden QC Specialist. Sammen sikrer teamet levering af mikrobiologiske analyser af høj kvalitet til DB Lab A/S’ kunder. Derudover får du adgang til et internationalt netværk af mikrobiologiske specialister.

Dine kvalifikationer

Du har en kandidatuddannelse inden for biomedicin, molekylærbiologi, farmaci eller et tilsvarende naturvidenskabeligt område. Erfaring med mikrobiologiske analyser af lægemidler og GMP er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i et kvalitetsorienteret GMP-miljø og interesse for klassisk mikrobiologi.

DB Lab A/S forestiller sig, at du:

  • Har en stærk faglig interesse for klassiske mikrobiologiske analysemetoder.
  • Arbejder struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst.
  • Kan prioritere din tid og sikre fremdrift i dine opgaver.
  • Trives med både rutineprægede opgaver og komplekse faglige problemstillinger.
  • Trives med at arbejde inden for rammerne af et veletableret kvalitetssystem.
  • Har en pragmatisk tilgang til problemløsning og tager ansvar for faglige beslutninger.
  • Værdsætter samarbejde og kommunikerer konstruktivt med både kolleger og kunder.
  • Taler og forstår dansk og engelsk.

Yderligere oplysninger?

  • Stillingen er et vikariat for perioden 01.12.2026-31.01.2028.
  • Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så kontakt QC Manager Laura Hyrup Møller på tlf. 29810278.
  • Send dit målrettede CV indeholdende motivation for stillingen som QC Specialist, Mikrobiolog, hos DB Lab A/S hurtigst muligt og senest 20. oktober 2026.
  • Ansøgninger evalueres løbende, og jobsamtaler afholdes senest i uge 44.

DB Lab A/S ser frem til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Vikariat, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn DB Lab A/S
Location Icon
Adresse Lille Tornbjerg Vej 24, 5220, Odense SØ
Calendar Icon
Kontaktperson Laura Hyrup Møller
Email Icon
Email laura.moller@alsglobal.com
phone Icon
Telefon 29810278
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lille Tornbjerg Vej 24, 5220, Odense SØ

Se større kort