REMA 1000 søger lige nu en salgsassistentelev til butikken på Hjallesegade i Odense.
Er du klar til en elevuddannelse, der gør dig fagligt stærk og styrker dine sociale og faglige kompetencer? Er du frisk på to spændende, arbejdsomme og sjove år?
Kan du lide detailhandel? Vil du være en del af Danmarks hurtigst voksende dagligvarekoncept? Er du ambitiøs og har du gå-på-mod samt sans for at arbejde med mennesker? Så kan en start som elev i REMA 1000 Hjallesegade være det rette skridt.
Fokus på dig
I REMA 1000 tilbydes eleverne et godt introforløb. Købmanden og eleven udarbejder allerede fra starten en personlig uddannelsesplan. Købmanden er elevens daglige sparringspartner og har tæt samarbejde med skolen. På den måde sikrer REMA 1000, at både elevens dagligdag i butikken og uddannelsen på skolen forløber, som det skal.
REMA 1000 har lidt over 450 elever fordelt på mere end 430 butikker i hele Danmark. Under skoleopholdene vil eleven møde andre REMA 1000 elever fra hele Danmark. Det er den samme klasse, eleven vil følge gennem hele forløbet.
Løn under uddannelse
Eleven får selvfølgelig løn under hele uddannelsen, når der er indgået en uddannelsesaftale med REMA 1000. Efter endt elevuddannelse har eleven mulighed for at søge ind på REMA 1000s talentuddannelse. Her uddanner REMA 1000 de personer, som drømmer om at få deres egen REMA 1000 butik.
Under elevuddannelsen vil eleven arbejde med alle aspekter inden for dagligvarehandel, herunder:
- Produktkendskab
- Disponering
- Teamudvikling
- Drift
- Service
- Personligt salg
- Discount med holdning
- Store management
- Markedsføring
Og meget, meget mere.
Start som elev i REMA 1000
Detailhandelsuddannelsen varer som udgangspunkt to år. Ansøgeren kan starte direkte som salgselev, hvis en EUD/GF2 (detail), EUX eller HHX er bestået. Hvis ansøgeren har en baggrund med STX, HTX eller HF, kræves der et EUDS 5-ugers forløb.
Har ansøgeren ikke den nødvendige uddannelsesbaggrund, for eksempel direkte fra 9. eller 10. klasse, kan ansøgeren blive Ny Mesterlære elev. Her vil uddannelsesaftalen som udgangspunkt vare tre år. Hvis ansøgeren er over 25 år, vil vedkommende blive anset som voksenelev, og her afhænger adgangskravene og varigheden på aftalen af en RKV (en realkompetencevurdering), som skolen udarbejder.
Lyder det som noget for dig?
REMA 1000 glæder sig til at høre fra kvalificerede ansøgere. Ansøgningerne vurderes løbende, og jobannoncen kan derfor blive fjernet inden ansøgningsfristen, hvis der er tilstrækkeligt med ansøgere til stillingen.