føtex CITY søger servicemedarbejder under 18 år.
I føtex CITY skal det være nemt, rart, hurtigt og inspirerende at handle. føtex CITY tilbyder sine kunder lækre varer i høj kvalitet og er dedikeret til den gode indkøbsoplevelse.
føtex CITY er en sammentømret enhed og ved, at samarbejde og fleksibilitet gør det muligt at nå fælles mål.
Som servicemedarbejder i føtex CITY refererer du til butikschefen. Du betjener føtex CITYs kunder, så de får en rigtig god indkøbsoplevelse – hver gang. Hvis du er venlig og imødekommende og brænder for at møde og hjælpe mange mennesker hver dag, så er du måske føtex CITYs nye medarbejder.
Jobbet Du bliver den primære person, føtex CITYs kunder møder, da du betjener og vejleder dem i kasse, kiosk og bager. Vareopfyldning er også en del af dagligdagen.
Det er derfor vigtigt, at du er smilende, imødekommende og rap på fingrene. Du trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt, og dagene aldrig er ens.
føtex CITYs kunder forventer en god service, og du skal sørge for, at de får den. Det falder dig helt naturligt at sikre, at butikken altid fremstår pæn og præsentabel.
Kvalifikationer Når du starter hos føtex CITY, er du under 18 år. Du behøver ikke have erfaring, blot du deler føtex CITYs indstilling til den gode kundeservice. Så skal føtex CITY nok lære dig resten.
På grund af jobbets karakter er det et lovmæssigt krav, at du er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse ved tiltrædelsen.
føtex CITY glæder sig til at høre fra dig.