Vil du gøre en forskel for familier, når livet er sværest?
Region Syddanmark søger en socialrådgiver 37 timer om ugen til H.C. Andersens Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital, med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.
Om stillingen
Som socialrådgiver dækker du hele børne- og ungehospitalet – fra for tidligt fødte børn over børn med kræft og kroniske sygdomme til socialpædiatriske problemstillinger.
Din funktion vil være inden for fem hovedområder:
1. Familieambulatoriet
I samarbejde med læge og psykolog følger du de børn, der har været eksponeret for alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin, og derudover indgår i et samarbejde med jordemoderen i forhold til at skabe en rød tråd fra graviditet til efter fødsel.
Være den røde tråd i samarbejdet med kommunen.
Deltage og arrangere netværksmøder og forældresamtaler.
2. Åben rådgivning
Varetage åben rådgivning to gange om ugen med henblik på råd og vejledning om blandt andet §26, tabt arbejdsfortjeneste, kompensationsberettigede udgifter, barsel med videre.
3. Funktionelt team
Deltage i indlæggelsesforløb for børn med svære sociale problemstillinger, dels som kontakt til kommunen, dels som sparring for teamet.
4. Palliativt team
Rådgivning af familier med henblik på råd og vejledning af forældre, der har et alvorligt sygt barn.
Sparring med de andre medarbejdere i palliativt team.
5. Andet
For eksempel kontakt med familier på intensivafdelingen, faglig sparring med kolleger i forhold til for eksempel underretninger eller andre socialfaglige problemstillinger.
Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale til familierne.
Formidling af kontakt til kommuner.
Dine kvalifikationer
Du er uddannet socialrådgiver med erfaring fra det kommunale system.
Du kan arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver.
Du trives i tværfagligt samarbejde og kan navigere sikkert mellem familier, hospital og kommune.
Du kan rumme og støtte familier i svære livssituationer med både faglighed og empati.
Du bidrager med godt humør og tør tage ansvar.
Region Syddanmark tilbyder
Et meningsfuldt job, hvor familierne altid sættes i centrum.
En selvstændig og alsidig funktion med stor indflydelse på egen opgaveløsning.
Engagerede og dygtige kolleger – læger, sygeplejersker, sekretærer, terapeuter, psykologer og diætist.
Et tæt tværfagligt samarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Socialrådgiverforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børneattest fra Rigspolitiet.
Region Syddanmark er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 'Socialrådgivere - Overenskomst 32.32.1'. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark her: Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Cheflæge Marianne Skytte Jakobsen, marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk
Oversygeplejerske Susanne Lykke Pedersen, susanne.lykke.pedersen@rsyd.dk
Samtaler
Region Syddanmark forventer at afholde 1. runde samtaler den 25. september og 2. runde den 29. september.
Tiltrædelse er den 1. november eller efter aftale.