Sortebro Kro søger kok med speciale i velsmag

Sortebro Kro i Odense leder efter en passioneret kok, der kan skabe gastronomiske oplevelser. Vil du præge kroens historie med din kreativitet og dit håndværk?

Sortebro Kro søger kok med speciale i velsmag

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du drevet af at skabe gastronomiske oplevelser i et køkken, hvor håndværket, råvarerne og sammenholdet er helt i top?

Hos Sortebro Kro i Odense får du plads til at arbejde kreativt med dine serveringer – salte såvel som søde. I kroens egen køkkenhave kan du plukke urter, bær og frugter og forkæle Sortebro Kros gæster med retter, der imponerer både øjne og smagsløg.

Hvem er du?

Du er fagligt stærk og på hjemmebane i det kolde køkken. Mindst lige så vigtig er din personlighed og holdånd.

  • Udlært kok med solid erfaring på højt niveau
  • Kreativ og nysgerrig på smag, tekstur og udtryk
  • Struktureret i din arbejdsform – også når tempoet stiger
  • En holdspiller, der bidrager til den gode stemning i køkkenet

En vigtig del af holdet

Du bliver en central del af køkkenet, hvor Sortebro Kro i dag har 4 kokke og 7 elever. Her kommer du primært til at udvikle og anrette forretter og desserter i tråd med kroens gastronomiske profil, som kombinerer det klassiske og moderne.

  • Fuldtidsstilling med dag- og aftenvagter
  • Opstart: oktober 2026
  • Løn efter kvalifikationer
  • Dygtige kolleger med høj faglighed og stærkt sammenhold
  • Medansvar, medindflydelse og plads til idéer
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Oplevelser og personalegoder

Om Sortebro Kro

På Sortebro Kro er Smagens Køkken hjertet i det hele. Det moderne køkken ligger i kroens gamle svinestald og forbinder nutiden med historien. Det samme sker på tallerkenen, hvor tradition og nytænkning mødes i velafstemte smagsoplevelser.

John og Melina Kofod har ejet og drevet kroen i 27 år. Nu søger Sortebro Kro en dygtig kok, der sammen med resten af teamet vil være med til at sætte sit præg på de næste kapitler af kroens historie.

Lyder det som dig?

Kan du se dig selv som en del af holdet – iført Sortebro Kros kokkeuniform?

Send din ansøgning og CV. Sortebro Kro holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte John på mail eller
telefon 66 13 28 26.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Sortebro Kro John Kofod Pedersen
Location Icon
Adresse Sejerskovvej 20, 5260, Odense S
Calendar Icon
Kontaktperson John
phone Icon
Telefon 66 13 28 26

Du finder virksomheden her

Sejerskovvej 20, 5260, Odense S

Se større kort