Teamchef der brænder for beskæftigelsesindsatsen

Søger du en lederrolle med indflydelse på beskæftigelsessystemet? Bliv teamchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Odense og led et fagligt stærkt team.

Teamchef der brænder for beskæftigelsesindsatsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at lede et fagligt stærkt team, skabe resultater i tæt dialog med omverdenen og bidrage til udviklingen af det danske beskæftigelsessystem? Så har STAR en spændende stilling til dig i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som teamchef i kontoret STAR Østdanmark i Odense.

Stærk på ledelse, implementering og relationer

Du får ansvaret for et team på cirka 10 engagerede medarbejdere, og du skal være med til at skabe en hverdag, hvor medarbejderne trives, bliver fagligt udfordret og udvikler sig.

Som teamchef skal du bidrage til at sætte en tydelig retning for teamets arbejde, agere selvstændigt, bidrage til kontorets eksterne samarbejde med nøgleinteressenter på området og samtidig trives med at arbejde i en politisk styret organisation med en til tider omskiftelig dagsorden.

Et fagligt kontor med fokus på dialog og samarbejde

Som teamchef i STAR Østdanmark bliver du en del af et kontor med cirka 30 ansatte. Kontoret hjælper kommuner, virksomheder og a-kasser med faglig sparring, vejledning om varsling af større afskedigelser og understøtter dialogen med parterne i de regionale beskæftigelsesråd.

Kontoret har en central opgave i at understøtte beskæftigelsessystemet, så den nye beskæftigelsesreforms intentioner bliver til løsninger, der virker i praksis og gør en forskel for både borgere og virksomheder i Danmark.

STAR Østdanmark er også ansvarlig for Workindenmark, som hjælper danske virksomheder med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra EU/EØS. Gennem vejledning, hjælp til annoncering og samarbejde med europæiske EURES-partnere bidrager Workindenmark til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i Danmark.

Du vil referere til kontorchefen i STAR Østdanmark, som sammen med dig og en anden teamchef udgør ledelsen af kontoret. Herudover vil du have et tæt samarbejde med chefer og medarbejdere på tværs af STAR, som har kontorer i både København, Brønderslev og Aalborg.

Del af en ansvarlig og hjælpsom styrelse

STAR har en ambition om at være en åben styrelse, der hjælper og er i dialog med omverdenen. Du vil derfor arbejde tæt på STARs interessenter med blik for, hvordan STAR som styrelse kan stille viden om best practice til rådighed.

STAR arbejder med politikforberedelse, lovarbejde, implementering, viden og digitalisering i forhold til det danske arbejdsmarked. Det gør STAR ud fra fire ambitioner, der viser vejen for STARs organisation og for måden, STAR løser sine opgaver på:

  • STAR hjælper på beskæftigelsesområdet
  • STAR er en ansvarlig styrelse
  • STAR er på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet
  • STAR er en arbejdsplads med stor arbejdsglæde

Beskæftigelsesreformen har betydet, at STAR har fået en ny rolle: STAR skal have mindre fokus på proces og mere fokus på resultater, dialog og viden i STARs samarbejde med kommuner og a-kasser. Derfor er resultater, dialog og viden nøgleord for STAR over hele landet.

Bliv STARs nye chefkollega

STAR forventer, at du har en akademisk uddannelse (fx inden for økonomi, jura eller samfundsvidenskab), og at du har erfaring med eller talent for ledelse. Du har en god fornemmelse for strategi og styring, og du har fokus på at anerkende, udvikle og motivere dine medarbejdere.

Beskæftigelsesområdet har stor politisk bevågenhed, og det er derfor vigtigt, at du trives med forandringer og ser dem som en mulighed.

Du lykkes bedst i rollen, hvis du er:

  • dygtig til at samarbejde – både internt med kolleger i STAR og eksternt med kommuner, a-kasser, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
  • analytisk, systematisk og optaget af at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • i stand til at tage ansvar og træffe beslutninger, der skaber gode resultater.
  • en stærk kommunikator, der formulerer sig klart og velovervejet på skrift og i tale.
  • nysgerrig på og åben over for omverdenen og sætter pris på at arbejde i en styrelse med tæt dialog med interessenter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. STAR vil gerne have, at du starter den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar på overenskomsten for akademikere i staten. Din titel vil være teamchef.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Steinbring Rasmussen på tlf. 72 21 74 91.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Skyum Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.: 21 47 07 42.

STAR ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

STAR har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV.

Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Location Icon
Adresse Lerchesgade 35, 5000, Odense C
Calendar Icon
Kontaktperson Søren Steinbring Rasmussen
phone Icon
Telefon 72 21 74 91
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lerchesgade 35, 5000, Odense C

Se større kort