Skip to main content
13. juni 2024

Wolfpack søger Customer Success Manager

Wolfpack søger en Customer Success Manager. Har du lyst til at blive en nøgleperson i et meget ambitiøst startup?

Af: Andreas Hjort | Foto:

Bliv en del af flokken og vær med til at ændre måden virksomheder håndterer udgifter på!

Som Customer Success Manager i Wolfpack bliver du en nøgleperson i et über-ambitiøs startup, med et skarpt senior-team og founders der har gjort det før. Wolfpack’s CEO, Werner Valeur, har 6 exits bag sig. Skal du være en del af det 7.?

Hvad er Wolfpack?

De ændrer måden virksomheder arbejder med udgifter på.

Deres software automatiserer processen fra en udgift finder sted, til den er godkendt, betalt og bogført.

Denne proces har før været tung, kringlet og manuel. Nu giver de virksomhederne en billigere, bedre og mere robust proces for godkendelse, bogføring og betaling.

Hvad omhandler jobbet?

Som Customer Success Manager er det dit ansvar at sælge til inbound leads, at kunderne kommer godt i gang, og at eksisterende kunders udfordringer håndteres korrekt.

Rollen omhandler bl.a.:

  • Fuld håndtering af inbound leads (inkl. afholdelse af produkt-demoer)
  • Support af eksisterende kunder (ved opsætning, udfordringer o.lign.)
  • Ejerskab af salgsproces fra første kontakt til lukket kunde
  • Håndtering af partnerskaber i samarbejde med ledelsen
  • Rapportere salgsperformance til ledelsen
  • Oprette og håndtere CRM-processer
  • Onboarding af nye kunder

Rollen indebærer en høj grad af selvstændighed, og du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg på hvordan opgaverne løses og afdelingen opbygges.

Hvem søger de?

Du er sandsynligvis ung, ambitiøs og enten lige blevet færdig med din uddannelse eller har brug for en pause fra studierne.

Du er klar til at trykke på speederen og sætte fart på din udvikling sammen med et stærkt og erfarent team.

Du er/har:

  • En A-player, som naturligt tager ejerskab og ansvar
  • Erfaring med salg af software
  • Kendskab til regnskab (klar fordel hvis du har bogført og betalt en faktura før, da det giver forståelse for kundernes use-cases)
  • Lærenem og udadvendt, med en naturlig evne til at skabe relationer
  • Trives i en rolle, med stor frihed og klare målsætninger
  • De forventer, at deres kollegaer tager ejerskab. Derfor får du rig mulighed for at forme virksomhedens udvikling og sætte dit præg på deres fælles rejse.
  • ·Det er en fordel, hvis du er lokaliseret i København

Hvem er teamet?

Flokken består af 15 senior-ulve, specialiseret i hver deres felt, som hver dag arbejder tæt sammen for at revolutionere måden virksomheder arbejder med udgifter på.

I fronten står CEO Werner Valeur, som tidligere har bygget og solgt regnskabsprogrammet Billy og løn-programmet Salary.

Kompensation

Stillingen er fuldtid med fast månedsløn. Løn ud fra kompetencer.