Målet er at kunne være der for vores kunder, og hele tiden være relevante ved at tilbyde “convenient” løsninger. Vi er efterhånden opdraget med, at vi kan få indfriet vores behov hurtigt og nemt, når vi mangler varer. Den trend vil kun fortsætte. Med aftalen tror jeg for eksempel, at flere og flere vil se muligheder i at få leveret brød, juice og yoghurt om morgenen og i løbet af dagen. Her vil samarbejdet imødekomme danskernes behov for både forkælelse og hverdagshjælp, fx når man mangler rugbrød til børnenes madpakker, eller man blot i stedet har brug for tiden til sportsaktiviteter, vennerne eller en aften på sofaen, siger Ann-Sophie Adamsen, landedirektør i Just Eat Danmark.Hos Lagkagehuset ser man også frem til samarbejdet med Just Eat.
Fra Lagkagehusets side ser vi meget frem til samarbejdet med Just Eat. Der er ingen tvivl om, at udviklingen med levering i de danske indkøbsvaner rykker ved traditionen om "at gå til bageren".Vi har alene i 2023 set en tredobling i levering af produkter til danske husstande. Det er en udvikling, som åbner for både den enkelte forbruger, men også for virksomheder, der ønsker at stille morgenmad og/eller eftermiddagssnacks frem til deres ansatte. Fra Lagkagehusets side ønsker vi at være til stede dér, hvor vores gæster lettest muligt kan få fat i vores produkter. Just Eat bliver en vigtig partner på dén mission, siger Søren Bo Steendahl, Head of Group Digital, Lagkagehuset.
