Skip to main content

Sommerugen 2023: Flamenco på Brenderup Højskole

Flamenco er musik, sang og dans, der forener Europa og den arabiske verden. Alt dette og mere til kan du blive klogere på, når Brenderup Højskole inviterer til en uge fyldt med flamenco i forbindelse med deres sommeruge. Når Brenderup Højskole inviterer til en uge fyldt med flamenco, vil du blive introduceret til og undervist […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Flamenco er musik, sang og dans, der forener Europa og den arabiske verden. Alt dette og mere til kan du blive klogere på, når Brenderup Højskole inviterer til en uge fyldt med flamenco i forbindelse med deres sommeruge.
Når Brenderup Højskole inviterer til en uge fyldt med flamenco, vil du blive introduceret til og undervist i alt fra dans, guitar og sang af håndplukkede eksperter. Du kommer samtidig også til at stifte bekendtskab med flamencoens mange udtryk som passion, smerte og kærlighed.
Alle er velkomne uanset niveau. Ved tilmelding vælger du blot, hvilken workshop der passer til netop din erfaring.
Det praktiske
Sommerugen på Brenderup Højskole er en uge, hvor forskellige interesser og mennesker mødes på slap line. I sommerugen 2023 er linjerne Flamenco, Bæredygtigt byggeri og Maleri. Selvom linjerne er forskellige, så er man fælles om selve højskoleoplevelsen.
Prisen for opholdet er 4995 kr. på dobbeltværelse eller 5495 kr. på enkeltværelse – enkeltværelser kun på venteliste. Med i prisen er sengelinned og håndklæder.
Opholdet strækker sig fra søndag d. 23. juli til og med lørdag d. 29. juli.
Du kan læse meget mere om arrangementet og tilmelde dig på Brenderup Højskoles hjemmeside.

Folkemusik og folkedans på Brenderup Højskole

Brenderup Højskole inviterer alle med en interesse for folkemusik og folkedans til et ophold fyldt med musik, dans og godt humør. I uge 27 og 28 inviterer Brenderup Højskole nybegyndere og øvede til et kort højskolekursus i folkemusik og folkedans. Kurset er bygget op omkring forskellige dagstemaer, der alle bliver varetaget af indbudte gæster, som […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Brenderup Højskole inviterer alle med en interesse for folkemusik og folkedans til et ophold fyldt med musik, dans og godt humør.
I uge 27 og 28 inviterer Brenderup Højskole nybegyndere og øvede til et kort højskolekursus i folkemusik og folkedans. Kurset er bygget op omkring forskellige dagstemaer, der alle bliver varetaget af indbudte gæster, som er eksperter på hver deres område.
Programmet er stadig under udvikling, men sikkert er det, at ugen vil være fyldt med spændende aktiviteter, musik og dans. Man vil blandt andet have mulighed for at komme i danseværkstedet eller øve sammenspil. Du kan læse nærmere om de allerede fastlagte aktiviteter og følge med i udarbejdningen af programmet her.
Det praktiske
Kursusopholdet hører til Brenderup Højskoles koncept om korte kurser, hvor man har mulighed for at fordybe sig eller lære noget nyt. Som kursist får man en reel højskoleoplevelse med alt fra fællessang, samvær og dejlige naturomgivelser.
Prisen for opholdet er 4995 kr. på dobbeltværelse eller 5495 kr. på enkeltværelse, og med i prisen er sengelinned og håndklæde. Kurset strækker sig fra søndag d. 9. juli til og med lørdag d. 15. juli.
Du kan læse meget mere om arrangementet på Brenderup Højskoles hjemmeside.

Gammel Elevdag hos Brenderup Højskole

Brenderup Højskole inviterer alle gamle elever til en skøn genforeningsdag d. 29. april med musik, aktiviteter, dans og fest. Skal du med?  Hvornår har du sidst set dine højskolefæller fra Brenderup Højskole? Giv dem en krammer og få en sludder om gamle dage til en hyggelig og festlig Gammel Elevdag. Dagen starter kl. 13 og […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Brenderup Højskole inviterer alle gamle elever til en skøn genforeningsdag d. 29. april med musik, aktiviteter, dans og fest. Skal du med? 
Hvornår har du sidst set dine højskolefæller fra Brenderup Højskole? Giv dem en krammer og få en sludder om gamle dage til en hyggelig og festlig Gammel Elevdag. Dagen starter kl. 13 og fortsætter ligeså længe, du kan holde dig vågen. Dagen efter serveres der brunch, inden der siges farvel og tak. 
Se hele programmer her: 
13.00 – Velkomst ved flagstangen.
13.30 – Musik v. Carol Supreme og fællessang i halmhuset.
15.00 – Kaffe og kage
16.00 – Aktiviteter ved bålpladsen og baren åbner
18.30 – Festmiddag
20.00 – Latindans med instruktør
21.30 – Dessert
Herefter: fest! 
Søndag:
10.00-11.00 Brunch 
Det koster 150 kroner at deltage i det gode arrangement. Tilmeld dig på Facebook-begivenheden.