Skip to main content

Eventyrligt Julemarked

De to første weekender i december forvandles H.C Andersen-kvarteret omkring Sortebrødre Torv til et vaskeægte juleeventyr. På de historiske brolagte gader kan du opleve hyggelige boder fyldt med alverdens julerier, kunsthåndværk og gode ideer til julegaverne. Rundt omkring boderne bliver der spillet julemusik, og man kan få en køretur i en hestevogn. Markedet oser af […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

De to første weekender i december forvandles H.C Andersen-kvarteret omkring Sortebrødre Torv til et vaskeægte juleeventyr. På de historiske brolagte gader kan du opleve hyggelige boder fyldt med alverdens julerier, kunsthåndværk og gode ideer til julegaverne. Rundt omkring boderne bliver der spillet julemusik, og man kan få en køretur i en hestevogn.
Markedet oser af julestemning, og mens I nyder en kop varm glögg eller kakao, kan I opleve de hyggelige indslag der vil være i løbet af åbningstiden. Her kommer blandt andre Cirkus Flikflak, Vægterne i Odense, lokale sangkor og Snedronningen forbi og underholder.
Så kom og oplev julen som på H.C. Andersens tid.
Det er gratis at besøge julemarkedet, og det har åbent både lørdag og søndag.

Julemarked på Storms Pakhus

Julen hænger uløseligt sammen med julemarkeder, og i weekenden den 26. og 27. november kan du besøge det store julemarked i Storms Pakhus.  Her kommer dygtige kunsthåndværkere og kreative mennesker og sælger ud af deres smukke kreationer. Du kan købe hjemmehæklet julepynt, spændende julegaver og andet godt til den søde juletid. Markedet er åbent fra […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Julen hænger uløseligt sammen med julemarkeder, og i weekenden den 26. og 27. november kan du besøge det store julemarked i Storms Pakhus. 
Her kommer dygtige kunsthåndværkere og kreative mennesker og sælger ud af deres smukke kreationer. Du kan købe hjemmehæklet julepynt, spændende julegaver og andet godt til den søde juletid.
Markedet er åbent fra kl. 11.00 til 15.00 begge dage, og der plejer at komme mange juleglade mennesker forbi.
Udover juleboderne er alle pakhusets mad- og drikkeboder naturligvis åbne og klar til at servere lækre sager. Så når I er færdige med at opleve de mange spændende juleboder, kan I mætte sulten i en af de mange madboder. Her bydes der på alt fra thairetter, pizzaer, græsk gyros og indisk butter chicken til varme vafler, kakao og glögg.
Kom til nogle hyggelige dage, der kan sætte godt gang i julestemningen hos enhver.