Skip to main content

SIND Sommerhøjskole hos Brenderup Højskole

Brenderup Højskole sætter fokus på sindslidende, deres pårørende og på livsglæde med SIND Sommerhøjskole d. 25. juni – 1. juli. Kom med til hygge, samvær og berigende aktiviteter til sommerhøjskole hos Brenderup Højskole. Sammen med Landsforeningen SIND har de arrangeret et ophold, der har som formål at øge forståelsen og tolerancen for sindslidende og deres […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Brenderup Højskole sætter fokus på sindslidende, deres pårørende og på livsglæde med SIND Sommerhøjskole d. 25. juni – 1. juli.
Kom med til hygge, samvær og berigende aktiviteter til sommerhøjskole hos Brenderup Højskole. Sammen med Landsforeningen SIND har de arrangeret et ophold, der har som formål at øge forståelsen og tolerancen for sindslidende og deres pårørende. Fokus vil være på trivsel, helbredelse og forebyggelse gennem livsglædeskabende aktiviteter. Opholdet er desuden en del af Arbejdsmarkedets Feriefonds Ferieprogram.
Ugen igennem er der arrangeret et væld af inspirerende foredrag, sjove værksteder og aktiviteter, ture ud i det fri og selvfølgelig morgensamlinger og bålhygge i ægte højskolestil. Opholdet sluttes af med et brag af en fest med mad, underholdning, musik og dans.
Prisen for at deltage er 4500 kroner for et enkeltværelse og 4000 kroner for dobbeltværelse. Medlemmer af foreningen SIND får rabat: 2300 kroner for enkeltværelse og 1800 kroner for dobbeltværelse.
Se meget mere på Brenderup Højskoles Hjemmeside.
Der er på nuværende tidspunkt venteliste til opholdet.

Gratis temamøde for pårørende

Er du pårørende til en alvorligt syg eller en handicappet? Så kom til gratis temamøde for pårørende hos Odense Kommune den 7. juni. At være pårørende kan virke opslidende, når du glemmer at tænke på dig for i stedet at lægge alle dine kræfter i den syge eller handicappedes trivsel. Men for at du kan […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Er du pårørende til en alvorligt syg eller en handicappet? Så kom til gratis temamøde for pårørende hos Odense Kommune den 7. juni.
At være pårørende kan virke opslidende, når du glemmer at tænke på dig for i stedet at lægge alle dine kræfter i den syge eller handicappedes trivsel. Men for at du kan være der for din nære, så skal du også huske at være der for dig selv.
Onsdag den 7. juni inviterer Odense Kommune indenfor til et gratis møde, hvor psykolog Sara Holmelund Molsen vil fortælle om “Medfølelse og Mentalisering”. Hun vil gøre dig klogere på, hvordan du kan yde omsorg for både dig selv og den anden og sørge for jeres begges trivsel.
Du skal tilmelde dig arrangementet ved at skrive til mail: paaroerende.aehf@odense.dk eller ringe på tlf.: 63 75 75 70. Frist er fredag den 2. juni.
Mødestedet er i Salen på Ørbækvej 100, Odense SØ. Benyt indgang A.
Arrangementet varer fra kl. 16.30-18.30, og der bliver serveret kaffe og sødt undervejs.
| Annoncørbetalt indhold |