Skip to main content

Brætspilsdag hos JumpingFun

Tag vennerne med til mange timers sjov, leg og spil til den årlige brætspilsdag hos JumpingFun d. 27. november!  Ved I ikke, hvad søndagen skal bruges på? Så tag til JumpingFun, hvor I inviteres til en underholdende brætspilsdag med både konkurrence, spil og aktiv leg på trampolinerne på programmet. I booker jer bare ind til […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Tag vennerne med til mange timers sjov, leg og spil til den årlige brætspilsdag hos JumpingFun d. 27. november! 
Ved I ikke, hvad søndagen skal bruges på? Så tag til JumpingFun, hvor I inviteres til en underholdende brætspilsdag med både konkurrence, spil og aktiv leg på trampolinerne på programmet. I booker jer bare ind til almindelig hoppetid d. 27. november, og så kan I frit dyste i alverdens brætspil med venner og familie efterfulgt af et par friske hop på trampolinerne. Ses vi?

Skrup Skørt: Børneforestilling på Brenderup Højskole

Børn og barnelige sjæle kan se frem til en magisk oplevelse, når improvisatoren Danni Sell fremfører sin musikalske forestilling Skrup Skørt på Brenderup Højskole den 29. oktober.

Af: Daniel Svendsen | Foto: Unsplash

Skøn musik, skøre lyde og spændende fortællinger vil omdanne gymnastiksalen hos Brenderup Højskole til en magisk fantasiverden den 29. oktober. Danni Sell kommer forbi med sin børneforestilling Skrup Skørt, og gennem leg, bevægelse og musik vil han tage publikum med gennem sine fantastiske historier.

Undervejs bliver de deltagende inviteret til at lege med og skabe magiske øjeblikke med glæde, fest og fantasi.

Det koster 50 kroner pr. person at være med, og billetsalget foregår i døren efter først-til-mølle. Arrangementet er både for børn og voksne.