Flere forskellige priser i spil
Ildsjæleprisen er aftenens hovedpris, og den gives til en frivillig, social forening/organisation, der har udmærket sig bemærkelsesværdigt i det seneste år. Foruden Ildsjæleprisen er der fire øvrige priser, som uddeles til frivillige, sociale foreninger, der i løbet af det sidste år har gjort en særlig forskel. Der er også én personlig pris, som gives til en frivillig, der har ydet en ekstraordinær indsats.- ILDSJÆLEPRISEN er hovedprisen. Prisen hylder en frivillig social aktør, der har udmærket sig i særlig høj grad det seneste år. Vinderen modtager 25.000 kr. sponseret af Kulturmaskinen.
- KICKSTARTEREN belønner nytænkning og iværksætterånd. Vinderen modtager 5.000 kr. sponseret af Odensekalenderen.
- TEMAPRISEN belønner fokus på at fremme den mentale trivsel. Hvert år skifter prisen målgruppe. I 2025 er målgruppen udsatte over 25 år. Vinderen modtager 5.000 kr. sponseret af Odensekalenderen.
- HOLDSPILLEREN fejrer det gode samarbejde mellem foreninger og evt. med virksomheder og kommune. Vinderen modtager 5.000 kr. sponseret af Odensekalenderen.
- STJERNEN hylder en enkelt person for en ekstraordinær og vedholdende frivillig, social indsats. Vinderen modtager billetter til nogle af byens kulturoplevelser.
