Skip to main content
12. april 2024

Kom til fødselsdagsfest i Kirppu Dalum

I weekenden den 13. og 14. april er Kirppu Dalum pyntet op med flag og balloner, når butikken fylder 5 år. Det fejres med en kæmpe fødselsdagsfest for hele familien, hvor der både vil være lidt godt til ganen, konkurrencer for børnene og hoppeborg. Der vil desuden være fødselsdags-tilbud på standleje.

Af: Kirppu ApS | Foto: Kirppu Group ApS
PRESSEMEDDELELSE

Lørdag d. 13. april kl. 10 åbner Kirppu Dalum dørene op for en særlig dag. Her kan nye som gamle ansigter lægge vejen forbi og fejre butikkens fødselsdag med gratis øl og sodavand, helt frem til kl. 17. Kirppus maskot, Loppen Louie, kommer forbi og uddeler slikkepinde og krammere til alle børnene – og hvis vejret arter sig, vil Loppeborgen blive pustet op, så der kan blive brændt noget krudt af.

Kirppu gør meget ud af at være et samlingspunkt for lokalsamfundet, og fødselsdagene er en fantastisk mulighed for alle i Kirppu at give igen til det fantastiske lokale engagement, der opleves hver dag landet over.

Den årlige begivenhed er en, som butikschef Freja Olsen altid ser frem meget til:

Jeg glæder mig til at fejre butikken sammen med mine fantastiske kollegaer og alle de mange standlejere og kunder, der kommer forbi på vores store dag. En Kirppu-fødselsdag er en dag, hvor humøret er i top og en arbejdsdag ikke rigtig føles som en arbejdsdag. Hvert år plejer fødselsdagen at gå over al forventning og blive en endnu større succes end sidste år – så der er meget at glæde sig til.

Freja Olsen startede i Kirppu Dalum som butiksassistent i april 2021, men da der skulle findes en ny butikschef i 2022, så hun det som en fantastisk mulighed for noget mere ansvar i den butik, som hun elskede at være i. Som butikschef fik hun nu også et bedre indblik i hverdagen og den positive udvikling, som butikken har været igennem de sidste år:

Jeg har været vidne til, at vores kundegruppe er vokset til at være mere mangfoldig, så det nu er hele familien Danmark, der besøger os – og vi har i det hele taget flere kunder gennem butikken, end da jeg startede. De unge har virkelig taget genbrug til sig, og da de er rigtig gode til at shoppe tøj, har det også været med til, at vi har fået et ekstra prøverum.

Kirppu Dalum åbnede butikken d. 20. april 2019 og blev dengang butik nr. 12 i Kirppu, som i dag består af 25 loppesupermarkeder fordelt over hele landet. Interessen for genbrug er støt stigende, og det viser tallene også i antal besøgende i Kirppu Dalum. Hvis man ser på de sidste 6 måneder, har der været 31% flere kunder i butikken, når man sammenligner med året før. Denne stigning ses også i omsætningen, som er steget tilsvarende.

Hvis man ligger inde med en masse gode ting derhjemme, som andre kan få glæde af, så kan standlejere benytte sig af et ekstra godt tilbud på standleje i fødselsdagsdagene d. 13.-15. april 2024.

Kirppu Dalum holder åbent fra 10-17 på lørdag ligger i Dalumcentret på Dalumvej 42 i Odense SV.

Kirppu Dalum fylder 5 år og fejrer fødselsdag lørdag d. 13. marts 2024 med gratis fadøl og sodavand for hele familien. Foto: Kirppu