Skip to main content
14. april 2023

Kom til gratis interval-motion i Odense

En aktiv hverdag giver bedre sundhed og livskvalitet. Det vil Odense Kommune støtte op om, og derfor tilbyder de nu gratis drop-in-træning.

Af: Isabella Ravn | Foto:

En mere aktiv hverdag giver bedre sundhed og større livskvalitet. Det vil Odense Kommune gerne støtte op om, og derfor tilbyder de lige nu gratis drop-in-træning hver mandag og onsdag.

Vi ved det godt – motion er vigtigt. Men det kan indimellem føles næsten umuligt at komme op af sofaen for at få pulsen lidt op på en løbetur eller nede i fitnesscentret.

Hvis du mangler et fællesskab at træne med eller inspiration til, hvordan du kan få rørt hele kroppen, så er interval-træning med Center for Sundhed og Forebyggelse lige noget for dig!

Tilbuddet er helt gratis, og du vil komme til at træne udendørs sammen med andre i skiftevist højt og lavt tempo. Alle kan være med uanset fysisk form, så længe du er fyldt 18 år.

Drop-in-træningen foregår hver mandag kl. 16.00-17.00 og hver onsdag kl. 09.00-10.00 på SDU’s atletikbane på Moseskovvej 39, 5230 Odense M. Tilbuddet gælder til og med d. 10. maj, så skynd dig at hop med.

Ved spørgsmål er det muligt at kontakte Sundhedskonsulenten Jacob Tøibner på tlf.: 23 81 30 97.