Efter mere end 14 år som Kringlexpressen tager virksomheden nu næste skridt i sin udvikling: Fra tirsdag d. 26. august hedder platformen Bettrday. Samme fundament men med en skarpere mission og mere ambitiøs vision.
Vi ønsker at være mere end en leverandør af morgen-, frokost- og mødeforplejning. Vi ønsker at være en bevægelse, der gør arbejdsdagene lidt bedre for landets arbejdspladser såvel vores egne leverandører. Derfor har vi skabt Bettrday – et brand, der afspejler den værdi vi har ambition om at bringe. Bettrday skal ikke blot være et brand men et mindset, siger Karsten Leed, CEO.
Digital adgang til dit lokale bageri
Den danske bagerbranche har de seneste år oplevet markante udfordringer med butikslukninger og faldende salg. Bettrday vil vende udviklingen sammen med landets dygtige bagere ved at digitalisere adgangen til deres produkter og skabe nye, stabile salgskanaler. Bettrday er bindeleddet mellem arbejdspladserne i hele landet og den friskbagte forplejning fra netop de lokale bagere og madhuse landet over. Missionen er at skabe små øjeblikke af glæde, der styrker fællesskab og trivsel på kontoret.
Fordi trivsel kan mærkes (og ses på bundlinjen), siger Shera Lin Borg-Møller, CCO.
Vi vil gøre det nemmere og meget mindre tidskrævende at nyde af denne forplejning, så ingen medarbejdere skal bruge sin tid på kørsel, kø og ventetid. Ligeledes forsimples processen med en fast erhvervsaftale som kører ugentligt.
Tobias Lund Nielsen, CTO i Bettrday, forklarer:
Vi står sammen med landets bagere. Ved at digitalisere adgangen til deres produkter og skabe nye salgskanaler, giver vi faget en stærkere position i et konstant foranderligt marked.
Bettrday leverer allerede i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Herning, Vejle og ambitionen er at udvide væsentligt i den kommende tid. Der er allerede planer i støbeskeen med Silkeborg, Ikast og Roskilde. Vi vil være Danmarks bedste og mest brugte platform for morgen, - frokost- og mødeforplejning. Og vi er klar til en stejl vækstkurve mod at indtage en stærk markedsposition.
